Citat Helmig:

"Følelser er noget slidstærkt stads"

Hvorfor? For hvem? Om hvad?

Blogge - bortset fra det helt oplagte, at det er et alletiders overspring, hvorfor så blogge? Lige nu tjener det to formål - nemlig at afholde mig fra at kaste mig over eksamensopgaven og at få luftet nogle tanker, som jeg kom til at vende med LenesLeben. Hvem blogger jeg til og om hvad?
Overspring er jo om noget så voldsomt ophidsende som om mig. Dot. Punktum.
Og hvorfor regne med, at nogen gider læse det?
Og hvorfor så gide at skrive det, nu jeg alligevel ikke har nogen forventning om, at nogen gør det?
Tja.. Fordi jeg egentlig helt vildt godt kan li´ disciplinen. At skrive. At smide glimt op på en væg, hvor der måske er nogen, der også har øje for det, jeg lurede.
Om hvad? I virkeligheden er der så meget, jeg vil skrive om. Men til hvem? Og hvem ikke-til?
Der er så meget af det dér liv, der er så meget mere at komme efter i. Men siden det er liv, så involverer det også ofte andre, og spørgsmålet er, om mine usødede reflektioner herover nu også skal kastes op på en offentlig væg.
Det er nemlig dem, som jeg i virkeligheden har lyst til at blogge om. Det er jo dér - i det usødede og ærlige - at mulighederne ligger.
Hvis vi tør,
Hvis jeg tør.

Farmor

Det ønsker jeg mig til jul....

(Tænk, den fås i Normann Copenhagen, hvor svært kan det så være?)

Selv i den dårligste sushi...

... er der et godt motiv

Sweethearts

Den glade nyhed ER det bedste

Jeg har tit og ofte skrevet overspring om det bedste. Nu gør jeg det igen.
Det bedste er nemlig, at få den glade nyhed -som jeg i ren og skær håb om en dag at ville få - allerede havde købt gave til at fejre det med.
Det bedste er, at det nu er sket uden det værste.
Og bedst er det, at det sker nu, mens vi stadig bor i samme hood.
Den bedste nyhed er, at hun venter et barn.
Det er det bedste for mig.

Salmon & Saturday

A walk in the park...

DecCph

Love Machine

She is a terror. Licks my ear at night, eats my breakfast and hair, and hunts the Magic apple Mousse.
She´s wonderful! And still without a name...