Kultur I

Hvem - mig?

Portræt på Folkets Plads

Skriften på vejen

Nej - selvfølgelig undgik dette ikke min opmærksomhed. Men nu skal man jo ikke sådan lade sig rive med/løbe med den første og den bedste/blive forelsket på vej til Netto/gribe i lommen efter kameraet/og så videre. Så jeg registrerede og gik videre. Men hvis en vej kan være insisterende, så var den her det dobbelt idag.
Ok så. Ja ja. Jeg har set det. Jeg overgiver mig. Og deler det gladeligt.

Copenhagen Restaurant Week I

Ebisu/Terence Conrans Custom House/Arne Jakobsens Toldbod

Lækker onsdagsgavl

Til eksempel

Der er dem, der bare går efter det, de vil ha´- uanset hvad andre måtte mene om det....

Give away

På min fødselsdag var jeg så heldig, at jeg blev den glade modtager af en give away på den ret skønne kreademikerblog Risse & co. Forleden kom den så med posten, og jeg som ikke kendte til blogbegrebet give aways så straks, at det da er en gave!Før jeg nåede at hænge denne hæklede og utrolig gennemført fine sag op på badeværelset til alt det, den lige kan gemme fint væk, havde miss taget begrebet til sig.

Fanta og dragen

Jeg har vist aldrig vist verden hende her. Hun var en fransk lille sag, der fik mig til at smelte på stedet. Hun blev castet til rollen som min første hund i det franske eventyr med navnet Fanta og en ikke ubetydelig portion utålmodig forelskelse.
Før hun var stor nok til at blive min, kom der pludselig en drage ind i eventyret og skrev hvalpen ud med sin skarpe tunge. Dragen fik sin vilje, og forhåbentlig fik Fanta et andet godt hjem.

Jeg satser alt

For et par uger siden var søen frossen og smuk. Det er fint. Og jeg er så klar på forår, at jeg erklærer dette for sidste vinterbillede denne sæson. Et sats i marts ja - og jeg satser alt. På sol og forårsliv. Bring it on.

Gaver og eksploderende ord

Jeg elsker gaver. Begge veje. Disse er fra min skønne E, som har været igang i SFO´en. For hver gang jeg får gaver fra hende, er det mest fantastiske næsten hendes kort. Det er så forunderligt, som sproget eksploderer fra at være skæve bogstaver i tegninger til pludselig at blive sætninger, give mening, være sjove, instruktive, kærlige..... Det er så fint. Jeg smiler stort og elsker hende (og hendes påfund).

Miss i modlys

Rystet Spejl I

Jeg havde lovet mig selv, at denne gang, skulle det være anderledes. Denne gang skulle jeg tage det stille og roligt. Én side af af gangen. Ikke sluge det hele råt, ikke ville have det hele på én gang. Nyde hvert øjeblik langsomt. Smage på det.
Men. Søren Ulrik Thomsens digte og forelskelse er det samme for mig. Jeg kan ikke få nok. Bare lige lidt mere, det var jo så godt. Jeg kan ikke vente, skal vi ikke bare ses igen snart - nu f.eks?
Således også i aften hvor jeg havde doseret mig selv de første to sider i Rystet spejl. Jeg er svag - og fandens stærk. Når der først er noget, jeg kan li´, vil jeg ha´ mere. Og i aften var der ingen, der sagde mig imod.

Jeg har lige hentet..

...Søren Ulrik Thomsens digtsamling Rystet spejl, som jeg har ventet på i ni år. Den udkom i forgårs, men den dejlige bogdame på Nørrebrogade foreslog mig at lade den ligge i butikken til idag, for så ville Thomsen komme forbi og signere den til mig.
Nu har jeg den så endelig - og så skal jeg endda ud af døren uden tid til lokumslæsning. Nåede dog første side, hvor han citerer Werner Aspenström. Passer så glimrende til min søndagsfølelse, hvor mine 32 år slog til.
Der kommer helt sikkert mere SUT på Overspring, for nu altså Aspenström:

Nylig blive til.
Snart forbi.
Vi?
En strøm
af langsomme lyn
på gaden.