For tiden sidder jeg i min skønne baggård og skriver opgave med faktor 30, Mac og rigelige forsyninger. Omgivet af syrener og paki-piger på spring. Og jeg eeelsker det.De er gudesmukke, mine nye små veninder. Én af dem brister i væg-til-væg smil, når hun begejstret fortæller mig om den dejligste pakistanske skuespiller, som det endnu ikke er lykkes mig at fange navnet på. Én anden er god til at forklare mig, hvordan det hele hænger sammen, når jeg løber afsted med min nysgerrighed. De griner lidt stolt, når jeg overrasket og imponeret konstaterer, at de taler så mange sprog og går i så mange forskellige skoler. Folkeskole, Urdu-skole og så koranskole undtagen lørdag.
At der nu er alternativer til at gå i koranskolen, afslørede en dreng, da endnu en altandør blev åbnet og han råbte til én af drengene i gården...
Mohammad, skal du i moské?
- Nej. Skal du?
Ja. Hvad skal du?
- I netto.
2 comments:
Haha, nå han skulle i Netto - sikke et herligt kig ind i din verden, Dot :O)
Ja, jeg synes den er ret fuld af forunderlige og finurlige input for tiden den her verden - i hvert fald falder jeg hele tiden over dem lige nu. Det er også meget mere livgivende end at falde over politiafspærringer på min yndlingsgade og lade sig pansre af frygt, ik?
Post a Comment