Thursday, September 16, 2010

Torsdagsgul

Jeg skal så meget godt idag! Høre "Vi sidder bare her" i aften på Jazzhouse med Leth, Simpson og Toksvig. Et ny univers at kombinere dem - for mig - og efter et øjeblik med ørerne i You Tube er jeg allerede begejstret og ramt.
Griner af en tube creme, jeg fandt i gemmerne i mangel af bedre. Clarins kalder den fede creme "Younger Longer", og et øjeblik stod jeg der og frygtede, at der var noget om snakken i tuben, for jeg har absolut ikke lyst til at være 16 igen. Faren var ubegrundet, jeg ligner mig selv og én, der er på vej. Og som kommer fra noget. Det er nemlig ikke helt sandt, hvad Maia på 6 forleden konstaterede, at jeg ligner en teenager.
Heldigvis.
Men derfor kan man jo godt komme til at hoppe i de solgule jeans som i 90´erne og trodse efterårshurlumhejvejret.

No comments:

Followers