Idag er en sjov dag. Ikke som i klask-på-lårene-af-grin men mere i en det-var-da-pudsigt-lad-mig-lige-undersøge-det- dér-retning. Bring it on. F.eks. blev jeg ikke sur, da vækkeuret alamerede mig kl 03.45 i morges. Det var næsten lidt nysgerrigt, jeg sprang ud af sengen og overvejede, hvordan miss mon reagerede på, at jeg stod op lidt før sædvanligt.
På Nørrebrogade spekulerede jeg over, hvad den somaliske husmor lavede dér kl 04.21. På Hovedbanen undrede det mig, at jeg kunne se nybagte croissanter uden at kunne købe dem. Igen ren registrering uden strejf af aggression. I toget konstaterede jeg og hele kupeen, at murersvenden hørte Medinas Kun for mig.
En udpræget, frembrusende fynbo afslørede dog det første lille brist i åbenheden. Der er trods alt grænser for, hvor dum man må lyde, og hvor lidt fingerspidsfornemmelse den tid på morgenen minimum fordrer af ens medmennesker!
I Langå var der skift, og kulden og morgensulten drev chefen og mig ned af Bredgade, hvor vi fandt en bager, der smurte rigtige, jyske birkes med smør og netop havde fået lyserøde saltsten på hylderne fra Himalaya. Jo jo.
I den ånd nåede jeg frem til møde i Bjerringbro 9.20.
Jeg ved det. Jeg er faretruende nær at ligne den kategori, min veninde K har oprettet til de der mærkeligt storsmilende buddhistiske mennesker på de portætter, der hænger i Svanemøllens tempel. Then be it.
2 comments:
Uha, sikke et tidspunkt at stå op på! Jeg håbeder, du nåede hjem igen uden at falde i søvn på vejen. Men egentlig kan en dag jo blive utrolig lang, når man står op midt om natten.
Ja det er ikke ofte, at jeg før 12.00 kan sige, at jeg allerede har haft en arbejdsdag - i teorien. I praksis varede den til 19 - men uden at falde i søvn.
Post a Comment