FANDEN FOR FANDEN

Bare synet af dybet kan gøre mig beruset, et sug i maven og lyden af bruset, i drømme som den vil jeg knuse min afstand mod din

Citat Helmig:

"Følelser er noget slidstærkt stads"

Hvorfor? For hvem? Om hvad?

Blogge - bortset fra det helt oplagte, at det er et alletiders overspring, hvorfor så blogge? Lige nu tjener det to formål - nemlig at afholde mig fra at kaste mig over eksamensopgaven og at få luftet nogle tanker, som jeg kom til at vende med LenesLeben. Hvem blogger jeg til og om hvad?
Overspring er jo om noget så voldsomt ophidsende som om mig. Dot. Punktum.
Og hvorfor regne med, at nogen gider læse det?
Og hvorfor så gide at skrive det, nu jeg alligevel ikke har nogen forventning om, at nogen gør det?
Tja.. Fordi jeg egentlig helt vildt godt kan li´ disciplinen. At skrive. At smide glimt op på en væg, hvor der måske er nogen, der også har øje for det, jeg lurede.
Om hvad? I virkeligheden er der så meget, jeg vil skrive om. Men til hvem? Og hvem ikke-til?
Der er så meget af det dér liv, der er så meget mere at komme efter i. Men siden det er liv, så involverer det også ofte andre, og spørgsmålet er, om mine usødede reflektioner herover nu også skal kastes op på en offentlig væg.
Det er nemlig dem, som jeg i virkeligheden har lyst til at blogge om. Det er jo dér - i det usødede og ærlige - at mulighederne ligger.
Hvis vi tør,
Hvis jeg tør.

Farmor

Det ønsker jeg mig til jul....

(Tænk, den fås i Normann Copenhagen, hvor svært kan det så være?)

Selv i den dårligste sushi...

... er der et godt motiv

Sweethearts

Den glade nyhed ER det bedste

Jeg har tit og ofte skrevet overspring om det bedste. Nu gør jeg det igen.
Det bedste er nemlig, at få den glade nyhed -som jeg i ren og skær håb om en dag at ville få - allerede havde købt gave til at fejre det med.
Det bedste er, at det nu er sket uden det værste.
Og bedst er det, at det sker nu, mens vi stadig bor i samme hood.
Den bedste nyhed er, at hun venter et barn.
Det er det bedste for mig.

Salmon & Saturday

A walk in the park...

DecCph

Love Machine

She is a terror. Licks my ear at night, eats my breakfast and hair, and hunts the Magic apple Mousse.
She´s wonderful! And still without a name...

Fotokunst

Tjek lige disse ufatteligt smukke billeder på Lystegning
Der er en hel serie sort/hvid Århus havn - et sted jeg elsker, men alligevel aldrig har set i dét lys, som Hr. Bang fanger igen og igen på Lystegning.dk

Agnes Obel - go with the flow

Down by the water the riverbed/
Somebody calls you somebody says/
Swim with the current and float away/
down by the river everyday

I am caught by the lyrics of "Down by the Riverside" - it´s the mantra of my life at the moment. To let go. To go with the flow and stop struggling against it. Hopefully I´ll float away tonight during the concert at Copenhagen Jazz House. The rainy weather and the Sunday mood seem to be the perfect scenery for this melancholic up-coming artist.

Listen: Udvalgte sange-spilleliste af Agnes Obel

Hildegard og AB Riesling

Hvem skulle ha´ troet det? Jeg var også selv lidt overrasket, da jeg i sommers var helt væk i romanen "Hildegard", for var jeg virkelig færdig med at kaste op og sværge, at jeg i hvert fald ikke kendte noget til nogen, og at jeg var så færdig med teologi?
Åbenbart. For det var et fint møde. Mellem mig og Hildegard i romanen. Mellem mig og min gamle bagage af kirkehistorie, fransk klosterliv og kontemplativ praksis. Og det gjorde godt.
Dét, jeg taler om er en blanding af romanen "Hildegard" af Anne Lise Marstrand Jørgensen og af mine tidligere kapitler af teologistudier og kristne barnesko. Og som det forhåbentlig fremgår, så var det et fint miks, der på tidspunkter kunne forveksles med begyndende dans eller måske noget så alvorsmættet som forsoning.
I hvert fald var begejstringen stor, da jeg en dag på Nørrebrogade så en reklame for "Hildegard II". Hurra, hun har gjort det igen! Hende, som jeg ikke aner, hvem er, men som på forunderlig vis skriver, så jeg ikke får noget galt i halsen, men finder de fine sider frem fra gemmerne, hvor de har været hermetisk lukket inde.

Idag gik jeg så forbi en uoverskuelig kø foran Bogforum takket være en venindes VIPbillet og lige ind på Litteratursidens stand, hvor Anne Lise Marstrand Jørgensen fortalte om sin Hildegard. Mit bogbudget var for længst skredet, men jeg måtte have fat i nummer to, og nu ligger den her og lokker. Jeg overvejer nu, om den skal spares op og forsøde min jul, men ved simpelthen ikke, om jeg kan vente.
I venteværelset ligger efter idag nu også Per Olov Enquist og Thea Mikkelsen og Mette Møller med Blance og Marie og Den kreative kraft i innovationsledelse og venter på, at jeg giver efter og kaster mig over dem.

Men pensum råber. Og jeg er jo så velsignet, at det også lokker og rykker i mig.
Dejlig lørdag. Afsluttet med en øko RIesling, der ikke lever op til forventningerne, men som nu var ok-selskab for den honningglaserede laks.