The Florence Phenomena + renaissance of childhood

Min roomie har tilføjet Vogue og Dansk til lokumslæsningen, som indtil hun flyttede ind højst kunne svinge sig op til ældre udgaver af Cover, og ellers hang i Søren Ulrik Thomsens digte, Psykolog Nyt og vin- og kogebøger. Men nu er repertoiret altså dejligt udvidet, og det første jeg falder over, er Vogues artikel med min yndlings Florence - det gudesmukke væsen i Florence & the Machine.
Jeg er ikke kommet igennem artiklen endnu, gemmer den til hængekøjen efter, at det der speciale har fået tilstrækkeligt med opmærksomhed for i dag. Men jeg har læst nok til ikke at undre mig over, at hun taler til mig udover skønheden.

"I was a really scared kid. I think in a sense I´m having a renaissance of childhood. I´m embracing the world, instead of being followed by nightmares all the time."

NørreBronx

"De må godt være her, dine mørke sider"

Evnen til at rumme sig selv

Specialet, som i disse dage er på vej, handler om dialog. Vi ser på, hvilke dialoger teenagere har med sig selv og de andre. Nogle gange er der dialoger med en masse stemmer, og andre gange er der monologer, der lukker munden på alle de andre. I følge teorien om det dialogiske selv, er der mulighed for udvikling i dialoger, mens monologer låser os fast.
Teorien peger på, at for at vi kan være i dialog med andre og verden, må vi som udgangspunkt kunne være i dialog med os selv.
Med andre ord - evnen til at rumme sig selv uden at lukke munden på de mørke, voldsomme og upassende stemmer er vigtig for at kunne være i dialog med de andre.
Verden sukker efter dialog, såvidt jeg ser. I følge teoretikerne omkring mig lige nu, er det bare at begynde med sig selv her-og-nu. Således en hilsen fra specialebunkeren og den hollandske Hubert Hermans:

”It is our conviction that fundamental differences in an intensely interconnected world society not only require dialogical relationships between people to create a world that is liveable in but also a self that has developed the capacity to deal with its own differences, contrasts, tensions, and uncertainties” (Cooper & Hermans 2007)

Yogi/fashionista - KøkkenVeksling

I alt for blødt tøj/alt for langt, kort hår stod jeg i køkkenet og havde blot lige forladt specialehulen for at hente nye chokoladeforsyninger. I køkkenet sidder I´m-so-busy-organizing-the-fashion week-roomien og veninden med røde læber/mørke negle/Acne/Givenchy/Chardonnay - klar til at tage byen med skarp attitude igen.

Adspurgt hvordan specialet skrider frem, deler jeg glæden over at pusle detaljer i analysen. De overvejer højlydt, hvordan jeg kan være så non-stressed med det speciale? Og hvorfor jeg altid er så calm?

Jeg nåede ikke selv andet end at tilslutte mig overraskelsen over, at specialet er sådan en fest, før de konkluderede, at det muligvis kunne ha´ noget at gøre med alt det der yoga og meditation...

Could be...

Nu jeg havde fashionistaens flyvske opmærksomhed, fik jeg booket mig og mit bugnende klæde/skoskab ind i hendes fremtid, hvor hun indvilligede i at ryste min styling, der på en eller anden måde har sat sig fast et par år og stilskift tilbage.

Det skete dog ikke uden en del piven over, hvordan hun altid falder igennem overfor all the well dress danish people -

Ja tak, så var det så min tur til konkludere på data og bede hende se i spejlet. Hun kvitterede med samme svada til mig.

Og sådan er der så meget.

Det skader aldrig at veksle et par ord i køkkenet, se sig i spejlet og sige det pæne, man tænker.

Man gør det

Det bedste er at opdage, når man gør det igen. Dét der, man i den grad skulle lade være med. Så er man i det mindste vågen og kan stoppe det. Men hvordan stoppe et mønster, der sidder på rygraden til bevidstløshed?

Spørgsmålet har jeg hørt en del - inklusive mig selv - pive til Hanne Hostrup, the grand old lady indenfor gestaltterapi i Danmark, og hver gang var svaret det samme til den klynkende, der netop havde opdaget en indsigt om, at noget skulle stoppes, og som deri så en fuldstændig umulig opgave foran sig.

Hvordan man stopper? Man gør det. Stopper.

Ikke så meget pis.

Gør det. Stop.

Dén pointe holdt mig vågen i nat.

Så jeg lader være, alt hvad jeg kan. Stopper et mønster, som pludselig stod skrevet i neon under en dejlig kaffe med en ven igår. Godt jeg opdagede det. Pyh.

Så langt så godt.

(Mikael Kvium)

HELLE for HELLE

Helle Helle har lige fået De Gyldne Laurbær. Yes. Ned til Hundende syntes jeg overraskende godt om. Jeg var ret vild med John og Putte. Og Ibber med den glatte overkrop. Udkantsdanmarks udkant Lolland fænger i Helle Helles skarpe tegnsætning.
Når jeg er færdig med specialet, drømmer jeg om at hænge mig i køjen med Dette burde skrives i nutid og se, hvad hun nu har fundet på af joggingdragts-iklædt-romankunst.
Foreløbigt anbefaler jeg Ned til hundende, hvis man endnu ikke har været der.

Det bedste er

At ringe til Farmor og høre hende sige med eftertryk Ja, jeg har det så godt i samme omgang, som hun ønskede mig til lykke med den nye prinsesse, som jeg så ikke anede noget om.

At få bukserne så meget til at sidde fast i cykelkæden, at jeg et øjeblik overvejede at smide dem midt på Nørrebrogade, for at slippe fra cyklen og komme så meget til at grine midt i det hele, at jeg var ved at vælte ovenpå cyklen, inden jeg fik flået bukserne fri.

At jeg var den eneste på gaden, der så komikken.

At specialemakkeren og jeg sidder med noget, der ligner en analyse til specialet en måned før deadline og muntrer os med at gå op i ordenes små nuancer og hinandens særheder.

At Miss ligger i ske og spinder og minder mig om fuldstændig hengivelse og nydelse.

At min nye ayurvediske massør kyssede sin kæreste, så jeg kunne høre det i venteværelset.

At jeg ikke kan finde ud af, hvad der var det bedste, er det bedste for mig idag.

PostTraumaticCelebrationSyndrome

I virkeligheden skulle man altid binde sin cykel ind i balloner, når det er gråt og grimt som søndagen i går. Har man glemt, hvordan man fejrer, er det også altid en god start. Og skulle man have problemer med at tiltrække sig opmærksomheden fra de hippe Nørrebrodrenge, virker ballonstrategien også - jeg høstede mange dejlige smil på vejen gennem Nørrebroparken, mens jeg styrede både cykel, snestorm, ballonsky, kamera og attitude.
Og frem kom jeg - til en traumatisk lækker kage. Eva har netop afleveret psykologisk speciale om PTSD og har en ret veludviklet humor og kagefetich også.
Og hvis nogen var i tvivl, trak hun sit historiske perspektiv tilbage til Napoleons soldater....og udnævnte mig til fanfareveninden med hovedansvar for at sætte ind med fejring, når der skal fejres, så derfor ballonerne og discokuglerne i ørerne til trods for, at de sjældent er 1.valget søndag eftermiddage... Jeg tager min opgave alvorligt og har balloner og fejringer nok i ærmet til, at foråret bliver en fest. Hurra!

Street (art) correction

Nørrebro

Safran Foer

"You cannot protect yourself from sadness without protecting yourself from happiness"

Jeg er nu ikke det mindste ked. Flyder bare på en bølge og skriver løs i specialehulen, så for en gangs skyld bliver det ikke engang for alvor til overspring. Af og til bliver det til en enkelt side i "Extremely loud and incredibly close" af Jonathan Safran Foer, og derfra kom dagens tekst til natten.

Børns Vilkår

ALLE børn har ret til et godt skoleliv, hvor de trives – det er de voksnes ansvar

Jeg er under oplæring som rådgiver på Børns Vilkår, og jeg bliver glad, hver gang jeg læser i grundprincipperne - og er spændt på min første vagt idag som damen i røret.

Happy delicious new year

New years eve was a treat - being a foodie who finds great pleasure in cooking for others, I find it to be almost divine when I´m the one being treated with all sorts of tasty miracles. Søren was the chef and the ladies were - well - we did the classic ladies´ job with the bubbles, the beauty and the never failing applauses. The in-between-goodies always make my heart sing the most:

Tomato tea

Red wine granité

Aren´t we all?