Halvanden uges fred er forbi, og jeg sidder hjemme i regnvejrsKøbenhavn og uploader vesterhavets fred, lidt melankolsk og mest forundret over hvor den blev af.
Havtorn er møjsommeligt pillet af stikkende grene, og deres eksploderende syrlige skønhed er råsyltet klædeligt i sukker til mindre farverige dage. Havtornene var den ultimative prøve for min tålmodighed - bærene har større moderbinding end de fleste, og kun fordi jeg havde godt selskab af min ven Kenneth og en rødvinsfredag, fik jeg narret mig selv til at få pillet så mange bær af, at det gav til et glas.
Apropos tålmodighed skal man ikke tage fejl af min, den er langt større end et gæt har fantasi til.