Dagen er den første rigtige feriedag uden mål og med (hvad er egentligt dette med?). Har indtaget den og solen pladask udstrakt ved siden af H.C Andersen på Assistensens, og på et tidspunkt fik jeg gamle tiders norske strofer på læben.... de som jeg husker, har jeg forsøgt at nedfælde på halvnorsk, sådan cirka som Bjørn Eidsvåg synger dem på Tålt
Når båten låter sejl i havn
etter lang sejlads
med slit og savn
da er gleden ved landkjending nærmest akut
Men reisen er slutt
reisen er slut
Eg liker at savne
Da kjenner eg at eg hører til
Da vet eg at eg er glad i nogen
som gjør mig til den
eg er
Eg liker å elske
Men er red for at gi meg hen
til noget så riskabelt
som at bli elsket igen
Eg liker å lengta
Eg liker å være på vei
og ikke vite om eg finder målet
eller om det finder meg
No comments:
Post a Comment