Nemlig

En Farmor

Hun har gjort det igen.
Min 92-årige jyske Farmor har igen været i KBH. Ingen kanalrundfart, vagtskift eller vejrbåd - bare frokost i min verden, middagslur på sofaen og så dagens højdepunkt: middag på restaurant.
Stigende alder og faldende snakkesaglighed forhindrer hende ikke i stadig et brilliere med den slags kommentarer, hun mestrer helt særligt, og derfor blandt venner har været anledning til fremkomsten af kommentartypen "en farmor".
Og Farmor afleverede da også selv "en farmor" et par gange i løbet af dagen. Under min servering af eftermiddagskaffen, som bestod af Kenya AA på stempel og varm, cremet mælk, ville hun da godt vide, hvad det var for pjadsk, jeg hældte i hendes kaffe!?
Jo jo, hun kan endnu, min kære Farmor. Dejligt.

OperaVejr

The in-between state/Learning to love

"Anxiety, heartbreak, and tenderness mark the in-between state. It´s the kind of place we usually want to avoid. The challenge is to stay in the middle rather than buy into struggle and complaint. The challenge is to let it soften us rather than make us more rigid and affraid.
Becoming intimate with queasy feeling of being in the middle of nowhere only makes our heart more tender. When we are brave enough to stay in the middle, compassion arises spontaneously. By not knowing, not hoping to know, and not acting like we know what´s happening, we begin to access our inner strength.
Yet is seems reasonable to want some kind of relief. If we can make the situation right or wrong, if we can pin it down in any way, then we are on familiar ground. But something has shaken up our habitual patterns and frequently they no longer work. Staying with volatile energy gradually becomes more comfortable than acting it out or repressing it. (...) Staying with it is what heals. It allows us to let go of our self-importance.
It´s how the warrior learns to love."
Pema C.

Copenhagen classic I

LYS

Yeah, vågnede i morges tilstrækkelig sent til, at der potentielt var mulighed for lys. Modsat, hvad der føles som de sidste mange måneder, var der i dag lys! Ikke bare huller i vattet, men SOLSKIN på altaner og regnmudrede ruder. Åh ja ja ja ja!
Mit kraftværk var ikke længe om at blive kickstartet af solenergien, ligesom solbrillerne straks blev støvet af til en tur om søerne.
Hvor gør det godt. Alt bliver lettere. Smukkere. Selv Codanklodsen derude i det fjerne er til at leve med på sådan en solbeskinnet dag.

15.11

Lorteparforhold kom fra en proteinkrystalograf

Og nu spiller det igen i Magtens Korridorer. Glæder mig til at høre Milan Allé. Havde aldrig gættet, at Johan Olsen ud over at råbe i mikrofonen også er bioforsker i proteinkrystaller. Se selv på: Johan Olsen: »Hele min generation tog lykkepiller« - Politiken.dk

Rainy lovely CPH

I love Copenhagen. That´s why I never go out without my Canon
(and my Helly Hansen rain outfit & rubberboots)

Dramaqueen & grønlandske rejer

Da jeg ikke havde appetit på frosne grønlandske rejer, da jeg vågnede med et brag i morges, blev de lagt på hovedet i stedet. Det var egentlig meget passende, da jeg indtil idag ikke har gået med cykelhjelm på ruten mellem toiletet og sengen, og siden væggen er af beton og ikke gav sig, som benene gjorde det under mig, mens bevidstheden fløj, måtte venstre hovedskal bøde, og derfor belønnes og lindres med frosne, grønlandske rejer.
What a dramaqueen.
Må kunne konkludere, at:
- rejer er et must på frys

- der er mere rafinerede måder at tiltrække sig opmærksomhed på

- træk vejret, man dør ikke af det med mindre man ikke gør det

- bliv ikke unødigt blød i knæene før timingen passer med afstanden til sengen

- alle skulle ha´ et par stærke arme, der løfter én i seng og spørger, om man ved, hvem han er

NovemberDanmark

"Det er så koldt,
at man kan varme hænderne
på Pia Kjærsgaards menneskesyn"
Clement K.

Coffee. Authenticity? Passion!

Today I was interwieved for a Bachelor´s thesis on Brand authenticity. The questionaire focused on my understanding of authenticity and it´s value in relation to my choice of coffeeshop and broader to my view on restaurants and companies in general worldwide.
It was interesting. And challenging.
Challenging because of my difficulties with the focus word AUTHENTIC. Maybe it´s due to my lack of knowledge when it comes to business school jargon. What I know very well, is my aversion for all the hype about living "authentic lifes" and finding the "authentic self", as if there´s a core-concept, we can reach and the rest is unauthentic.
I am fed up with this chasing after "real" versions, being oh so authentic.

Authentic for me is here and now, if I am here and now with what happens to be here.
And this afternoon I was there, sipping coffee brewed by one of my favourite baristas, as I tryed to figure out what to answer some interesting questions in a good dialogue. What stood out was how honesty and transparency in branding are important factors for me when rating a company. But the most random word during the interview was passion.
Passion means everything - also when it comes to coffee and my choise of coffeeshop. Craftmanship and passion.
That´s the reason for a blind spot in my budget - my coffees and good times at The Coffee Collective are excepted from any global and local economical crisis thinking. The collectivists are a bunch of nerds, passionated craftmen/women - and last but not least - with a touch of humour, kindness and laid back-attitude intertwined with the seriousness of the coffee love.
That´s right up my street. (Jægersborggade)

Favoritpassager