Da jeg ikke havde appetit på frosne grønlandske rejer, da jeg vågnede med et brag i morges, blev de lagt på hovedet i stedet. Det var egentlig meget passende, da jeg indtil idag ikke har gået med cykelhjelm på ruten mellem toiletet og sengen, og siden væggen er af beton og ikke gav sig, som benene gjorde det under mig, mens bevidstheden fløj, måtte venstre hovedskal bøde, og derfor belønnes og lindres med frosne, grønlandske rejer.
What a dramaqueen.
Må kunne konkludere, at:
- rejer er et must på frys
- der er mere rafinerede måder at tiltrække sig opmærksomhed på
- træk vejret, man dør ikke af det med mindre man ikke gør det
- bliv ikke unødigt blød i knæene før timingen passer med afstanden til sengen
- alle skulle ha´ et par stærke arme, der løfter én i seng og spørger, om man ved, hvem han er
No comments:
Post a Comment