Count your blessings..

Der skal ikke meget opmærksomhed til for at øjne dem for tiden...I går hvor jeg havde sparet godt op til en spændingshovedpine, der lå og lurede sammen med mig på måtten til torsdagens yndlingsyoga med kvinderne på Nørrebro, mærkede jeg pludselig et par varme hænder løsne nakkens spændninger og blidt massere skuldrene, mens vi lå til den sidste afspændning. Meget dejlig og opmærksom yogalærer.Jeg måtte stoppe midt på Tagensvej, fordi jeg pludselig så lyset. Ikke voldsomt, men dog lys midt i alt det klamme og grå.
En eftermiddags halvtunge slutning løb ud i en stabel pandekager, som hobede sig op i mit køkken, hvor roomien serverede dem med Rognebærsirup.
Holstebro var på pletten med knivskarp hukommelse, kærlig påmindelse og virtuelle kram, netop da jeg både havde brug for det ene og det andet.Rieslingen i glasset på Terroiristen var forfriskende, ligesom selskabet af frk. E og Hr. M.
Det lyder måske bare som dagligdags ting. Men hvilke ting at ha´ i sin dagligdag!

Hvad spiser packman, når der ikke er flere oste?

Sidder lige her. Nu. Ikke der,men her
og så alligevel skal der ikke mere end et blik på fremtiden til
for at der falder et neonagtigt blik på nuet
Whats next? kører i ring på lysskiltet
Der har altid været en eksamen mere
et studie til
Haps haps
Det er nu ikke pointjagten, jeg savner på forskud
Det er mere det,
der er givet
som ikke længere er givet,
når studiet ikke længere rodfæster mig til København
Hva´ så....
Der ligger drømmejob med udsigt til Mols
jeg har allerede en plads i Roskilde
Veninderne flytter også snartlyder det fra min profet, der har været der
Jamen...
Nå
Nu
er jeg stadig her, og det passer mig så forrygende
så
må Mols og fremtiden kalde
hvis de virkelig vil noget

Boodrag

Boodraque - som franskmændene kalder den med det særlige svung, som de kan få ind i endelsen. Boodrag tror jeg, den hedder på engelsk. Og på dansk kender vi den heldigvis ikke. Og hvorfor sidder jeg torsdag på kanten til midnat og søvnen og kigger på den her fætter af et fænomen, som kun findes i Sydfrankrig og et sted i Afrika, tror jeg? De æder alt. Og alligevel er de jo egentlig ganske fascinerende, når man ser dem tæt på gennem linsen og ikke træder på dem, straks man står ud af sengen.

Young by heart - for gammel til Urban

Tænk - igår mens vi sidder i sushi, Riesling og gravidvand, taler vi om søster nu med job på én af gratisaviserne og opgave med at skrive om unge og karriere. Jeg griner kækt og siger, hun da bare kan komme an.
Jooo.. kommer det fra K, der indrømmer, at det har hun faktisk allerede foreslået.
Men...
Den benhårde respons fra lillesøster er, at vi altså ikke er målgruppen. Det er unge.
Og?
Ok...
Nå....
Jamen så...

Velsignelser og bløde morgener

Vejlederen gav i sidste øjeblik sin godkendelse til en drastisk pensumændring, som jeg for en sikkerhedsskyld søgte velsignelse til i stedet for at satse på tilgivelsen, når det var for sent i bedømmelsen. Den fik jeg så til morgen. Meget heldigt, da opgaven ligger klar til print, og jeg har alt andet end tænkt mig at bruge dagen på at skrive en ny opgave om mine praktikerfaringer i det organisationspsykologiske univers.
Dagens sitrer af gode sager. Eller også er det mig, der gør det.
Vågnede op med en meget blød fornemmelse. Da jeg vågnede lidt mere var forklaringen lige for næsen af mig i form af misser, der puttede sin snude ind til min. Min sjæl hvad vil du mer´?
I hvert fald er det en meget varm og hengiven måde at vågne på til en ny dag på, som lokker med så meget godt.
I aften har jeg inviteret yndlings K i Skuespilhuset, hvor jeg igen var heldig - fik de sidste billetter til at opleve Jens Albinus på en europapalle med Primo Levis "Hvis dette er et menneske". Jeg har hang til hendes gode selskab, Albinus og til Levis eksistens-spot on.
Det er, som det altid er her - jeg vil hellere overspringe med ord om velsignelser og bløde morgener, end jeg vil læse korrektur og oprette indholdsfortegnelse. Og det er jeg egentlig meget tilfreds med. Det er trods alt velsignelser og bløde morgener, der nu snart har fået mig gennem to studiers indholdsfortegnelser.
Sender lidt blød, sen morgenkarma ud, der er nok til alle!

Tråd

Jeg har ikke nogle akutte ideer liggende på bordet, så egentlig er det ikke fordi, jeg lige mangler denne særlige orange tråd, og den gule har jeg flere af pga. min svaghed for syregrøngule sager. Alligevel måtte jeg købe en frysepose fuld af trådruller i genbrug forleden. Ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg pludselig så, hvor smukke de egentlig er i sig selv?

Dagens gule tårn

Nørrebroparkens gule lyspunkt

Sniger

Hør suset/hør suset/det kalder på dig nu/ja/det kalder på dig nu...

Hvad i alverden er det for en dansk popmelodi af en sang, der pludselig sniger sig ind på min tunge og tager den med ud i sang?
Lur mig om ikke det er noget så Krebsk som Poul eller lignende. Må hellere gå i seng. Skulle jo nødigt falde helt til danskpoppatten på vej ind i en ny uge.

Elementær spejderkundskab og 3. gang

Måske er det hverken lykkens eller idiotens gang, den 3.
Måske er det bare nogle gange den ekstra koldbøtte, som skal til, for at få bagagen til at falde på plads og ligge bedre, så den er til at bære med sig..?
Jeg tror det, hanker op i mig og rygsækken endnu engang og tænker på, hvordan jeg garanteret kunne få et duelighedstegn til spejderskjorten for denne knivskarpe søndagsindsigt i, hvordan tunge ting skal pakkes, så de er lettest at bære.

Dagens Tårn

Et hurtigt scroll ned over mine fotostabler afslører, at jeg har et eller andet med tårne. På én eller anden måde fanger de min opmærksomhed og min linse ganske tit. Og man behøver ikke være psykolog for straks at glide ud af et freudiansk sidespor - men lad det bare være, hvad det er - dagens tårn. Og dagens er mit absolut yndlings ét af slagsen af AJ i Århus.

Lovefool

Måske er
3. gang lykkens.
Måske er det idiotens.

Sidste smukke mulighed i 2010

Mig mig mig

Det kan være så trættende og død-uinspirerende at læse folks beskrivelser af sig selv - og så kan det være alt andet. Som f. eks denne skønne tekst af og om Henriette E. Møller. Læs den!
mig-mig-mig
Jeg må vist have fat i hendes roman Jelne, hvis hun skriver romaner, som hun skriver præsentationer.

Det blir´ vildt godt!

Så er det speciale klaret og fremtiden med - sådan i store træk og på en serviet over kaffen med Mette på The Coffee Collective. Vi har hele tiden prioriteret processen over indholdet, idet vi egentligt har forskellige psykofaglige interesse- og kompetenceområder - men også en tendens til at supplere hinanden ret heldigt, alt imens vi har en fest. Nu er festen pludselig skudt igang, og vi kan dårligt vente med at tage hul på den og fremtiden! Og så gør det jo ikke noget, hvis vi kan redde lidt af verden samtidigt med, at vi muligvis rammer en jobåre....

Smukkere end smuk

Det er som det altid er. Jeg bliver syg, når jeg skal læse til eksamen. Og når jeg skal læse til eksamen og ligger i sengen, så bliver det til en god del overspring. Hurra for det, for dermed lykkedes det mig at spore de skønneste strikflydere, som jeg havde set et billede af i et eller andet magasin i en eller anden bar, hvor jeg kom til at snige mig til et dårligt billede...

Men nu er de lokaliseret, og jeg ved nu allerede en del mere om, hvad jeg drømmer om.
Nu er problemet bare, at drømmen nu er udvidet til at inkludere diverse lyskunster, som dette Tel-Avivske designgalleri også på smukkeste vis rummer. Om ikke andet så tjek siden bare for dens utrolige skønhed Aquagallery
Imens drømmer jeg videre om både at strikke, lave lamper og allermest bare til at skulle indrette mit livssted et sted i verden, når psykologi, business og liv går op i en højere enhed.