Friday, January 14, 2011

Count your blessings..

Der skal ikke meget opmærksomhed til for at øjne dem for tiden...I går hvor jeg havde sparet godt op til en spændingshovedpine, der lå og lurede sammen med mig på måtten til torsdagens yndlingsyoga med kvinderne på Nørrebro, mærkede jeg pludselig et par varme hænder løsne nakkens spændninger og blidt massere skuldrene, mens vi lå til den sidste afspændning. Meget dejlig og opmærksom yogalærer.Jeg måtte stoppe midt på Tagensvej, fordi jeg pludselig så lyset. Ikke voldsomt, men dog lys midt i alt det klamme og grå.
En eftermiddags halvtunge slutning løb ud i en stabel pandekager, som hobede sig op i mit køkken, hvor roomien serverede dem med Rognebærsirup.
Holstebro var på pletten med knivskarp hukommelse, kærlig påmindelse og virtuelle kram, netop da jeg både havde brug for det ene og det andet.Rieslingen i glasset på Terroiristen var forfriskende, ligesom selskabet af frk. E og Hr. M.
Det lyder måske bare som dagligdags ting. Men hvilke ting at ha´ i sin dagligdag!

No comments:

Followers