Strukfuckingtur

Egentlig havde jeg alt det inde i mit hoved, som jeg tror jeg skal rasle ud med til onsdagens eksamen. Har været syg men alligevel haft gode læsedage under dynen og blevet endnu mere begejstret og optaget af klinisk psykologi.. Så idag er det bare lidt struktur, der skal til, for at guldkornene kan komme ud i noget, der ligner et mønster med mening for andre end mig selv.
Og det går så slet ikke. I øjenkrogen lurer vandstanden truende, og den klokkeklare teori fra igår, som nu bare lige skal flettes ind i det øvrige står på russisk. Paradoksalt nok er grunden netop struktur.
Bare ikke sådan en fleksibel én af slagsen, som skal hjælpe den studerende til at komme igennem bedst muligt - men struktur som i studieordning, og den har lige af princip spændt ben for, at M og jeg skriver vores speciale sammen som planlagt i efteråret. Det var så ikke den detalje, som vi troede, det var.
Så nu sidder jeg med detaljer som min ansættelse i drømmejobbet fra 1. februar..... og et forår, der nu pludselig råber SPECIALE efter mig, vel at mærke uden M og den fest, vi har planlagt at have med specialeskrivningen...
Nå, men fra pensum foresvæver det mig, at det var noget med ACCEPT, der var pointen....... Ja ja, jeg skal nok. Der kommer helt sikkert nye muligheder ud af den her kolbøtte også, - OG jeg er altså ikke meget til struktur og regler, når det kvæler kreativiteten og festen..