Velsignelser og bløde morgener

Vejlederen gav i sidste øjeblik sin godkendelse til en drastisk pensumændring, som jeg for en sikkerhedsskyld søgte velsignelse til i stedet for at satse på tilgivelsen, når det var for sent i bedømmelsen. Den fik jeg så til morgen. Meget heldigt, da opgaven ligger klar til print, og jeg har alt andet end tænkt mig at bruge dagen på at skrive en ny opgave om mine praktikerfaringer i det organisationspsykologiske univers.
Dagens sitrer af gode sager. Eller også er det mig, der gør det.
Vågnede op med en meget blød fornemmelse. Da jeg vågnede lidt mere var forklaringen lige for næsen af mig i form af misser, der puttede sin snude ind til min. Min sjæl hvad vil du mer´?
I hvert fald er det en meget varm og hengiven måde at vågne på til en ny dag på, som lokker med så meget godt.
I aften har jeg inviteret yndlings K i Skuespilhuset, hvor jeg igen var heldig - fik de sidste billetter til at opleve Jens Albinus på en europapalle med Primo Levis "Hvis dette er et menneske". Jeg har hang til hendes gode selskab, Albinus og til Levis eksistens-spot on.
Det er, som det altid er her - jeg vil hellere overspringe med ord om velsignelser og bløde morgener, end jeg vil læse korrektur og oprette indholdsfortegnelse. Og det er jeg egentlig meget tilfreds med. Det er trods alt velsignelser og bløde morgener, der nu snart har fået mig gennem to studiers indholdsfortegnelser.
Sender lidt blød, sen morgenkarma ud, der er nok til alle!