M som i Metchen

Jeg ved det. For en post siden var jeg i den ene ende af spektret. Nu har pendulet på sædvanlig og altid forunderlig vis svunget sig til den anden side. Både øjne og krummer fra kiks er næsten tørret helt væk. Godt hjulpet af Bach i en volume, så ghettoen i en tegneserie ville ha´ løftet taget. Men mere end Bach er det M, der med en uventet feberredning har fjernet alle forhindringer for en god søndag og ikke mindst for det planlagte speciale- og arbejdsliv det næste år. Hun nægter at lade det være et spørgsmål om ETCSpoint, om vi kan arbejde sammen, så den seje dame klemmer balder og timer sammen og tager fag nok i foråret, så ingen kan nægte os makkerskab i efteråret. Med ét kunne jeg igen huske, hvad jeg hedder, og hvad det er, der betyder noget. Åh tak.
M er dagens heltinde. Vores faglige makkerskab og festlige venskab er en gave (som så igen kan forhøje vandstanden i kanalerne i krogen, men af helt andre grunde end over kaffen i middags).
Så nu er det ganske vist - jeg arbejder i foråret, vi skriver specialet i efteråret, og emnet er vi også klar på. Mere følger så absolut her på Overspring, men for nu skal der indhentes på det, koncentrationen oversprang tidligere på dagen - heja!