Wednesday, December 29, 2010
Hvorfor? For hvem? Om hvad?
Blogge - bortset fra det helt oplagte, at det er et alletiders overspring, hvorfor så blogge? Lige nu tjener det to formål - nemlig at afholde mig fra at kaste mig over eksamensopgaven og at få luftet nogle tanker, som jeg kom til at vende med LenesLeben. Hvem blogger jeg til og om hvad?
Overspring er jo om noget så voldsomt ophidsende som om mig. Dot. Punktum.
Og hvorfor regne med, at nogen gider læse det?
Og hvorfor så gide at skrive det, nu jeg alligevel ikke har nogen forventning om, at nogen gør det?
Tja.. Fordi jeg egentlig helt vildt godt kan li´ disciplinen. At skrive. At smide glimt op på en væg, hvor der måske er nogen, der også har øje for det, jeg lurede.
Om hvad? I virkeligheden er der så meget, jeg vil skrive om. Men til hvem? Og hvem ikke-til?
Der er så meget af det dér liv, der er så meget mere at komme efter i. Men siden det er liv, så involverer det også ofte andre, og spørgsmålet er, om mine usødede reflektioner herover nu også skal kastes op på en offentlig væg.
Det er nemlig dem, som jeg i virkeligheden har lyst til at blogge om. Det er jo dér - i det usødede og ærlige - at mulighederne ligger.
Hvis vi tør,
Hvis jeg tør.
Overspring er jo om noget så voldsomt ophidsende som om mig. Dot. Punktum.
Og hvorfor regne med, at nogen gider læse det?
Og hvorfor så gide at skrive det, nu jeg alligevel ikke har nogen forventning om, at nogen gør det?
Tja.. Fordi jeg egentlig helt vildt godt kan li´ disciplinen. At skrive. At smide glimt op på en væg, hvor der måske er nogen, der også har øje for det, jeg lurede.
Om hvad? I virkeligheden er der så meget, jeg vil skrive om. Men til hvem? Og hvem ikke-til?
Der er så meget af det dér liv, der er så meget mere at komme efter i. Men siden det er liv, så involverer det også ofte andre, og spørgsmålet er, om mine usødede reflektioner herover nu også skal kastes op på en offentlig væg.
Det er nemlig dem, som jeg i virkeligheden har lyst til at blogge om. Det er jo dér - i det usødede og ærlige - at mulighederne ligger.
Hvis vi tør,
Hvis jeg tør.
Wednesday, December 22, 2010
Sunday, December 19, 2010
Monday, December 13, 2010
Saturday, December 11, 2010
Tuesday, December 7, 2010
Den glade nyhed ER det bedste
Jeg har tit og ofte skrevet overspring om det bedste. Nu gør jeg det igen.
Det bedste er nemlig, at få den glade nyhed -som jeg i ren og skær håb om en dag at ville få - allerede havde købt gave til at fejre det med.
Det bedste er, at det nu er sket uden det værste.
Og bedst er det, at det sker nu, mens vi stadig bor i samme hood.
Den bedste nyhed er, at hun venter et barn.
Det er det bedste for mig.
Det bedste er nemlig, at få den glade nyhed -som jeg i ren og skær håb om en dag at ville få - allerede havde købt gave til at fejre det med.
Det bedste er, at det nu er sket uden det værste.
Og bedst er det, at det sker nu, mens vi stadig bor i samme hood.
Den bedste nyhed er, at hun venter et barn.
Det er det bedste for mig.
Monday, December 6, 2010
Sunday, December 5, 2010
Saturday, December 4, 2010
Wednesday, December 1, 2010
Love Machine
Friday, November 26, 2010
Fotokunst
Tjek lige disse ufatteligt smukke billeder på Lystegning
Der er en hel serie sort/hvid Århus havn - et sted jeg elsker, men alligevel aldrig har set i dét lys, som Hr. Bang fanger igen og igen på Lystegning.dk
Der er en hel serie sort/hvid Århus havn - et sted jeg elsker, men alligevel aldrig har set i dét lys, som Hr. Bang fanger igen og igen på Lystegning.dk
Sunday, November 14, 2010
Agnes Obel - go with the flow
Down by the water the riverbed/
Somebody calls you somebody says/
Swim with the current and float away/
down by the river everyday
I am caught by the lyrics of "Down by the Riverside" - it´s the mantra of my life at the moment. To let go. To go with the flow and stop struggling against it. Hopefully I´ll float away tonight during the concert at Copenhagen Jazz House. The rainy weather and the Sunday mood seem to be the perfect scenery for this melancholic up-coming artist.
Listen: Udvalgte sange-spilleliste af Agnes Obel
Somebody calls you somebody says/
Swim with the current and float away/
down by the river everyday
I am caught by the lyrics of "Down by the Riverside" - it´s the mantra of my life at the moment. To let go. To go with the flow and stop struggling against it. Hopefully I´ll float away tonight during the concert at Copenhagen Jazz House. The rainy weather and the Sunday mood seem to be the perfect scenery for this melancholic up-coming artist.
Listen: Udvalgte sange-spilleliste af Agnes Obel
Saturday, November 13, 2010
Hildegard og AB Riesling
Hvem skulle ha´ troet det? Jeg var også selv lidt overrasket, da jeg i sommers var helt væk i romanen "Hildegard", for var jeg virkelig færdig med at kaste op og sværge, at jeg i hvert fald ikke kendte noget til nogen, og at jeg var så færdig med teologi?
Åbenbart. For det var et fint møde. Mellem mig og Hildegard i romanen. Mellem mig og min gamle bagage af kirkehistorie, fransk klosterliv og kontemplativ praksis. Og det gjorde godt.
Dét, jeg taler om er en blanding af romanen "Hildegard" af Anne Lise Marstrand Jørgensen og af mine tidligere kapitler af teologistudier og kristne barnesko. Og som det forhåbentlig fremgår, så var det et fint miks, der på tidspunkter kunne forveksles med begyndende dans eller måske noget så alvorsmættet som forsoning.
I hvert fald var begejstringen stor, da jeg en dag på Nørrebrogade så en reklame for "Hildegard II". Hurra, hun har gjort det igen! Hende, som jeg ikke aner, hvem er, men som på forunderlig vis skriver, så jeg ikke får noget galt i halsen, men finder de fine sider frem fra gemmerne, hvor de har været hermetisk lukket inde.
Idag gik jeg så forbi en uoverskuelig kø foran Bogforum takket være en venindes VIPbillet og lige ind på Litteratursidens stand, hvor Anne Lise Marstrand Jørgensen fortalte om sin Hildegard. Mit bogbudget var for længst skredet, men jeg måtte have fat i nummer to, og nu ligger den her og lokker. Jeg overvejer nu, om den skal spares op og forsøde min jul, men ved simpelthen ikke, om jeg kan vente.
I venteværelset ligger efter idag nu også Per Olov Enquist og Thea Mikkelsen og Mette Møller med Blance og Marie og Den kreative kraft i innovationsledelse og venter på, at jeg giver efter og kaster mig over dem.
Men pensum råber. Og jeg er jo så velsignet, at det også lokker og rykker i mig.
Dejlig lørdag. Afsluttet med en øko RIesling, der ikke lever op til forventningerne, men som nu var ok-selskab for den honningglaserede laks.
Åbenbart. For det var et fint møde. Mellem mig og Hildegard i romanen. Mellem mig og min gamle bagage af kirkehistorie, fransk klosterliv og kontemplativ praksis. Og det gjorde godt.
Dét, jeg taler om er en blanding af romanen "Hildegard" af Anne Lise Marstrand Jørgensen og af mine tidligere kapitler af teologistudier og kristne barnesko. Og som det forhåbentlig fremgår, så var det et fint miks, der på tidspunkter kunne forveksles med begyndende dans eller måske noget så alvorsmættet som forsoning.
I hvert fald var begejstringen stor, da jeg en dag på Nørrebrogade så en reklame for "Hildegard II". Hurra, hun har gjort det igen! Hende, som jeg ikke aner, hvem er, men som på forunderlig vis skriver, så jeg ikke får noget galt i halsen, men finder de fine sider frem fra gemmerne, hvor de har været hermetisk lukket inde.
Idag gik jeg så forbi en uoverskuelig kø foran Bogforum takket være en venindes VIPbillet og lige ind på Litteratursidens stand, hvor Anne Lise Marstrand Jørgensen fortalte om sin Hildegard. Mit bogbudget var for længst skredet, men jeg måtte have fat i nummer to, og nu ligger den her og lokker. Jeg overvejer nu, om den skal spares op og forsøde min jul, men ved simpelthen ikke, om jeg kan vente.
I venteværelset ligger efter idag nu også Per Olov Enquist og Thea Mikkelsen og Mette Møller med Blance og Marie og Den kreative kraft i innovationsledelse og venter på, at jeg giver efter og kaster mig over dem.
Men pensum råber. Og jeg er jo så velsignet, at det også lokker og rykker i mig.
Dejlig lørdag. Afsluttet med en øko RIesling, der ikke lever op til forventningerne, men som nu var ok-selskab for den honningglaserede laks.
Friday, November 12, 2010
Saturday, November 6, 2010
Thursday, November 4, 2010
FortorvsMove
På vej fra ghettoen hen til Irma forventer jeg mig normalt ikke noget særligt. Det er så ikke helt normalt idag, hvor jeg forgæves forsøgte at passere en lav, tæt fyr, der blev ved at passe tempoet ind efter mig. Jeg kastede et blik på ham, som han hapsede og kastede sig ud i et for formiddagen og mig ret imponerende move:
"Bor du også her"
- ja
"Giver du ikke et kram?"
- Øh hvad siger du?
"Vil du slet ikke give et kram, eller bare sådan hilse rigtigt?"
- Jo det kan du tro ( jeg stak ham hånden og præsenterede mig)
"Hej Dorte, du er dejlig. Jeg hedder Omar" (han beholdt hånden og kyssede den ihærdigt)
- Hej Omar
"Hvorfor giver du mig ikke et kram?"
- Fordi jeg ikke lige krammer fremmede mænd
"Jamen jeg elsker dig Dorte, hvis du giver mig et kram, så går jeg"
- Nej Omar
"Nå, men så farvel dejlige Dorte"
Tuesday, November 2, 2010
What the...
Monday, November 1, 2010
Saturday, October 30, 2010
My new love
Thursday, October 28, 2010
Wednesday, October 27, 2010
FerieKlar
"I en verden, hvor vi producerer ord
i stedet for produkter,
bliver det den ultimative ferie
at holde kæft"
(J. Mygind)
i stedet for produkter,
bliver det den ultimative ferie
at holde kæft"
(J. Mygind)
Wednesday, October 20, 2010
Tuesday, October 19, 2010
Monday, October 18, 2010
Det var så ikke idag
I kurvestolen, i vintersolen,
drømte jeg, at intet var forgæves.
Jeg drømte, at de store valse kun gik itu,
for at vi skulle hinke rundt med hinanden
på en langt mere gribende måde.
At de ufødtes afsindige skalaer kunne noteres,
at de pludselige dødsfald læses
som en skøn, svungen skrift.
Jeg drømte, at du alligevel elskede mig,
at ingen ensomhed er så stor,
at kærlighedens dråbe går omkuld i dens hav.
Jeg drømte, at et helt livs rædsel,
kunne spares op til en lykkelig dag,
og det måske var i dag...
(Søren Ulrik Thomsen i Hjemfalden)
Tuesday, October 12, 2010
Gode ben & blog
Så er lidtafdetoglidtafdet ved at komme til live igen efter sommerdvalen, og der begynder at blive fyret op under gryder og ord..
Velkommen.
Monday, October 4, 2010
Thursday, September 16, 2010
Torsdagsgul
Jeg skal så meget godt idag! Høre "Vi sidder bare her" i aften på Jazzhouse med Leth, Simpson og Toksvig. Et ny univers at kombinere dem - for mig - og efter et øjeblik med ørerne i You Tube er jeg allerede begejstret og ramt.
Griner af en tube creme, jeg fandt i gemmerne i mangel af bedre. Clarins kalder den fede creme "Younger Longer", og et øjeblik stod jeg der og frygtede, at der var noget om snakken i tuben, for jeg har absolut ikke lyst til at være 16 igen. Faren var ubegrundet, jeg ligner mig selv og én, der er på vej. Og som kommer fra noget. Det er nemlig ikke helt sandt, hvad Maia på 6 forleden konstaterede, at jeg ligner en teenager.
Heldigvis.
Men derfor kan man jo godt komme til at hoppe i de solgule jeans som i 90´erne og trodse efterårshurlumhejvejret.
Griner af en tube creme, jeg fandt i gemmerne i mangel af bedre. Clarins kalder den fede creme "Younger Longer", og et øjeblik stod jeg der og frygtede, at der var noget om snakken i tuben, for jeg har absolut ikke lyst til at være 16 igen. Faren var ubegrundet, jeg ligner mig selv og én, der er på vej. Og som kommer fra noget. Det er nemlig ikke helt sandt, hvad Maia på 6 forleden konstaterede, at jeg ligner en teenager.
Heldigvis.
Men derfor kan man jo godt komme til at hoppe i de solgule jeans som i 90´erne og trodse efterårshurlumhejvejret.
Wednesday, September 15, 2010
Michael Falch:
"Jeg har altid været et meget begejstret menneske, når jeg ikke lige var nede at ligge. Jeg har altid dyrket passionen og det rødglødende"
Tuesday, August 17, 2010
C.V. Jørgensen
Indian Summer
Vi er liv & lys
vi er skygger & magi
vi er hinandens alibi
vi er liv & lys
Vi er kød & blod
vi er sanser vi er magt
vi er os selv med dødsforagt
vi er kød & blod
Vi er skind & ben
vi er drømme lagt på is
vi er det tabte paradis
vi er skind & ben
Vi er krop & sjæl
vi er nerver vi er stål
vi er støv i metermål
vi er krop i sjæl
Alle går vi rundt & leder som besatte
nogen finder noget & andre sig selv
alle mister noget ingen kan erstatte
nogen går omkring & slår tiden ihjel
Vi er liv & lys
vi er gåder uden ord
vi er perler på en snor
vi er liv & lys
.
Vi er et & alt
vi er nøgne
Vi er liv & lys
vi er skygger & magi
vi er hinandens alibi
vi er liv & lys
Vi er kød & blod
vi er sanser vi er magt
vi er os selv med dødsforagt
vi er kød & blod
Vi er skind & ben
vi er drømme lagt på is
vi er det tabte paradis
vi er skind & ben
Vi er krop & sjæl
vi er nerver vi er stål
vi er støv i metermål
vi er krop i sjæl
Alle går vi rundt & leder som besatte
nogen finder noget & andre sig selv
alle mister noget ingen kan erstatte
nogen går omkring & slår tiden ihjel
Vi er liv & lys
vi er gåder uden ord
vi er perler på en snor
vi er liv & lys
.
Vi er et & alt
vi er nøgne
Thursday, April 22, 2010
Thursday, April 15, 2010
Pascal på norsk, men dog et sprog, jeg forstår
«Vi streifer omkring midt på en veldig vidde, alltid usikre og uten holdepunkt, drevet fra den ene kant til den annen. Ser vi et punkt vi tror kan gi oss forankring, svikter det og viker unna. Setter vi etter, unnslipper det og glir fra oss i en evig flukt. Intet står stille for oss. Dette er vår naturlige tilstand, og likevel står den stikk i strid med våre lengsler. Vi brenner av trang til å finne en fast grunn, en urokkelig grunnvoll, for der å bygge et tårn som kan reise seg mot uendeligheten. Men grunnvollen revner, og jorden åpner seg i en gapende avgrunn…»
(Blaise Pascal i Tanker)
Wednesday, March 3, 2010
Pop-Up
Forleden blev jeg og alle sanserne fejret, da jeg blev overrasket med et besøg på Bo Ramsøe Lindegaards pop-up restaurant på Andy´s bar i Gothersgade - lidt slukøret blev jeg, der gættede på en gourmet-surprise i fødselsdagsgave, gelejdet op af de snuskede trapper til natværtshuset Andy´s bar. Øv... fredag aften kl 19 - og vi skal på Andy´s bar?
Surprise!
Da døren går op, står kokken og byder velkommen, der er dækket op, og vi får straks udstukket et shot Fisk helt i Andy´s bar-ånden.
Den - ånden - er ellers resten af aftenen henvist til at hænge i gardiner, de brunmalede vægge og jukeboxen, og det gør den herligt, mens vi får en champagne granité til fisken og aftenens særlige selskab af gourmethåndværkere regerer med humor, vid og fantasi over gryder og akvariepumper.
Jeg var sanseligt beruset og rørte ikke meget af de spirituøse væsker i frygt for at glippe noget finurligt.
Latter, lovprisning og lethed prægede aftenen, og jeg savnede absolut ikke levnedshistorien på oksen eller hvad stjernerestauranterne til tider stopfodrer mine ører med. Jeg var fri til at smage og lade mig lokke med, og midt i alle de skæve og ofte tankevækkende serveringer blev smag og håndværk aldrig væk.
Dét er en kunst. Og det kan anbefales. Hold øje med næste pop-up restaurant på
I´m a KomBo....
I mellemtiden ku´ man smutte forbi 42 RAW i Pilestræde til en struttende sund og indbydende omgang Raw food, som Lindegaard vist også har en finger med i spillet i - dog skulle pop-up restaurantens plasticspand til servering af hovedretten være skiftet ud med 100% nedbrydelig emballage.
Subscribe to:
Posts (Atom)