SplinterForvandling

Jeg glemte det helt. At gå i seng. Det sker. Især når jeg lige skal fikse noget på Overspring. Det skete så også i aften. Ikke bare det med ikke at gå i seng, men pludselig var jeg helt inde i det hellige - og da jeg kom ud igen, havde Overspring gennemgået en forvandling a la den, jeg selv gennemgik forleden, da jeg begyndte dagen med at kaste håret og vise ører for første gang. Således også Overspring. Farvel til Vigelands skulpturkvinde og god dag til ghettoens overvågningshjerte og planker af træ, man kan splintre sig i fingrene på.

Søndagens tårn

.. i modlys nok til solbriller og forårsfornemmelser.

Kadaverdoktoren

Bøger som podcasts er geniale i almindelighed og noget nært livredende i tilfælde som min lørdag, hvor alt i kroppen kollektivt ligesom sætter ud - eller sætter ind med alt muligt meget lidt rart, og det at læse en bog er en kraftanstrengelse udover det realistiske.
Heldigvis havde jeg fyldt forrådet op med fri downloads fra DR.dk, så jeg fik læst Lene Kaaberbøls Kadaverdoktoren op hele dagen igår. Med eller uden skidtmas kan det virkelig anbefales. Jeg var helt væk i, hvor gennembrydende Pasteurs bakteriologiske opdagelser var dér sidst i 1800-talllet, hvor åbne nogle allerede da var overfor Darwins helt nye optik, og hvordan der uanset århundrede altid er nogen, der fosilagtigt holder sig fra fremskridt i angst for at miste fodfæste og position. Og så skal der ikke meget femi i én til, for at den unge Mademoiselle Karnos overraskende insisterende kamp med mandesamfundet får én til at heppe og holde vejret.
Det slog mig, at romanens professor fra Heidelberg allerede i 1890´erne konstaterer, at kreationismen ikke holder vand, og at Darwin argumenterer overbevisende for evolutionen - 200 år efter bliver der så idag stadig og stædigt kæmpet imod evolutionstanken med kreationisme og intelligent design... Flot, virkelig virkelig flot!!?
Sådan er romanen fyldt med interessante udviklingstanker udover alle indviklingerne og spørgsmålene om menneske/dyr, menneskeligt/dyrisk, sex/sygt, himmelsk/helvedes...
Læs eller hør den, min syge lørdag blev i hvert fald kun bedre af det.

Hårrejsende suverænt! ... en helt utrolig vellykket roman, der på en bund af gotisk uhygge beretter om en ung kvindes gryende emancipering i en tid, hvor videnskabelige fremskridt af mange blev betragtet som djævelens værk, tilsat et væld af overordentlig interessante medicinhistoriske facts - bravo!

-Weekendavisen

Efter

Efter Skabelsen, god sex og eksamen.... hvad sker der så?
Man keder sig.

Det er, hvad Lechsen og jeg ved fælles hjælp mener at kunne citere vores gode gamle Grønkjær for med vanlig charme at ha´ forelæst os på universitetet.
Jeg keder mig nu ikke..
Eksamen blev så dejlig veloverstået igår. Ingen var i tvivl om, at klinisk psykologi og Acceptance and Commitment Therapy er min hylde. Så jeg er glad. Og meget lettet. Faktisk er det som om, at 10 års eksamenspres steg af skuldrene i går kl 14.36.
Dét, at der stadig ligger et speciale og venter på en fest med M og mig i efteråret, ændrer faktisk ikke på, at den her sidste eksamen i den grad føles som en milepæl. Vel at mærke i noget, som nogle måske har frygtet var et hængedynd af evighedsstudier.
Men nej. På papiret bliver der ikke meget evighed over det. Men i praksis kan jeg nok ikke holde mig fra at blive ved at blive nysgerrig og forundret over de der mennesker.
I aften er det de gamle og ungerne i Århus, som jeg vil forundres og lege med. Så nej, ingen kedsomhed idag.

BikiniBallade

Hver gang jeg griber ned i skuffen, får jeg fat i bikinidele.
Overvejer, om jeg skulle begynde at tro på højere mening eller bare meget tydelige hints...
Jeg drømmer om solmodne figner på træet og Sydfrankrig. Ingen af delene findes pt.
Bikinen er ligeglad, den vil frem i lyset, hver gang der er bud efter uldne kneehighs.

Forkælet syrehoved

Tager mig sammen. Sådan virkeligt. Med minutur og højttalende mundtligt oplæg for mig og miss. Lige så meget som jeg engang bare kunne det der med skarpheden og den mundtlige eksamen, lige så meget er det som om, at tidligere tiders adrenale syrebad har kogt de funktioner til ukendelighed i mine hjernefolder. Så nu prøver jeg det, jeg aldrig har behøvet. Nemlig at tage mig sammen. Og forberede mig på den der kedelige, strukturerede måde.
Det er groft nok! Eksamen på kandidatniveau, og jeg sidder her dagen før og tager det så seriøst, at jeg har aflyst yogaen...
Kæft jeg har vist være forkælet hidtil. Dvs. ikke helt indtil nu, det er bare først i dag, det går op for mig, at jeg jo kunne kompensere for deficitterne med lidt struktur..!
Dog ikke mere, end at jeg altså nu alligvel sidder på Overspring!?
Men tilbage til arbejdet med manus - har nemlig luret, at tankemylderet har tendens til at sløre min passion og viden om dét, jeg rent faktisk ved noget om. Nemlig at accept er vejen fremfor kontrol.
Så jeg accepterer syrehovedet her - og tilsætter et nip kontrol, for ikke at falde i den modsatte grøft.

M som i Metchen

Jeg ved det. For en post siden var jeg i den ene ende af spektret. Nu har pendulet på sædvanlig og altid forunderlig vis svunget sig til den anden side. Både øjne og krummer fra kiks er næsten tørret helt væk. Godt hjulpet af Bach i en volume, så ghettoen i en tegneserie ville ha´ løftet taget. Men mere end Bach er det M, der med en uventet feberredning har fjernet alle forhindringer for en god søndag og ikke mindst for det planlagte speciale- og arbejdsliv det næste år. Hun nægter at lade det være et spørgsmål om ETCSpoint, om vi kan arbejde sammen, så den seje dame klemmer balder og timer sammen og tager fag nok i foråret, så ingen kan nægte os makkerskab i efteråret. Med ét kunne jeg igen huske, hvad jeg hedder, og hvad det er, der betyder noget. Åh tak.
M er dagens heltinde. Vores faglige makkerskab og festlige venskab er en gave (som så igen kan forhøje vandstanden i kanalerne i krogen, men af helt andre grunde end over kaffen i middags).
Så nu er det ganske vist - jeg arbejder i foråret, vi skriver specialet i efteråret, og emnet er vi også klar på. Mere følger så absolut her på Overspring, men for nu skal der indhentes på det, koncentrationen oversprang tidligere på dagen - heja!

Strukfuckingtur

Egentlig havde jeg alt det inde i mit hoved, som jeg tror jeg skal rasle ud med til onsdagens eksamen. Har været syg men alligevel haft gode læsedage under dynen og blevet endnu mere begejstret og optaget af klinisk psykologi.. Så idag er det bare lidt struktur, der skal til, for at guldkornene kan komme ud i noget, der ligner et mønster med mening for andre end mig selv.
Og det går så slet ikke. I øjenkrogen lurer vandstanden truende, og den klokkeklare teori fra igår, som nu bare lige skal flettes ind i det øvrige står på russisk. Paradoksalt nok er grunden netop struktur.
Bare ikke sådan en fleksibel én af slagsen, som skal hjælpe den studerende til at komme igennem bedst muligt - men struktur som i studieordning, og den har lige af princip spændt ben for, at M og jeg skriver vores speciale sammen som planlagt i efteråret. Det var så ikke den detalje, som vi troede, det var.
Så nu sidder jeg med detaljer som min ansættelse i drømmejobbet fra 1. februar..... og et forår, der nu pludselig råber SPECIALE efter mig, vel at mærke uden M og den fest, vi har planlagt at have med specialeskrivningen...
Nå, men fra pensum foresvæver det mig, at det var noget med ACCEPT, der var pointen....... Ja ja, jeg skal nok. Der kommer helt sikkert nye muligheder ud af den her kolbøtte også, - OG jeg er altså ikke meget til struktur og regler, når det kvæler kreativiteten og festen..

Dream on III - Nogen der vil med...

Jeg bliver fristet over evne. Se bare her....
Er allerede begyndt at overveje, om jeg skal have en hængekøje med havudsigt, eller om jeg bare skal udbyde det her kursus, jeg alligevel går og drømmer om med det samme og leje hele dette økologiske drømmeland..
Mon nogen ville bide på, hvis en psykolog og en yogalærer udbød et kombineret koncept af retreat/hav/yoga/mindfulness/sol/samtaler?

Kælepot

Dream on II - Mazunte

Netop idag, hvor en del af mit overspring er flydt ud i drømme om det der sted, som jeg gerne vil have - og som i forrige post var uspecificeret til drømmeland - taler jeg med én, der er der. Hun fortæller om den her grund, de har kig på. Til ingen penge og med stillehavsudsigt og bjerge.Drømmeland er ifølge Sara geografisk placeret i Mexico, kaldet Mazunte - og mere behøver jeg ikke vide, før drømmen er rendt fra mig, har søgt flypriser og pakket nattens program med modne frugter og blågrønt hav.

Dream on

Idag er de ustyrlige. Drømmene. Det var meningen, at de var forbeholdt søvnen, så jeg kan bruge dagtimerne og vågenheden på at få læst pensum. Men de ruller afsted som snebolde og jubler i alle mulige retninger med ideerne flyvende efter sig. Der er ingen grænser - typisk drømme - for, hvad jeg skal udrette og indrette i fremtidens drømmested, hvor der skal være plads til al den psykologiske viden, passion og liv, som bare skubber på for at blive brugt. Menuen er nærmest allerede sammensat, urtehaven blomstrende, kaffen er selvskrevet, værelserne ånder fred og lækkert design, yogalærerinden er ansat og alle de potentielle gæster vælter ind.
Stedet er som i drømme mere eller mindre uspecificeret. Der er masser plads. Smukt og med et strejf af magi.
Mens de sidste detaljer såsom financiering og partnerskab falder på plads, bliver jeg lige psykolog.
Og uanset - gør jeg det. Sgu.

Comfortzone

Tog mig selv i et "for helvede", der var mere højlydt end tiltænkt hen over kaffen i formiddags. Det udløste dog kun smil omkring mig. Sagen er, at jeg har bevæget mig ud over min comfortzone. Ikke fordi det er søndag og dermed potentielt og bibelsk set helligdag og ikke dagen at tilbringe i bøgerne på læsesalen. Jeg er på dybt vand og jeg er selv ude om det. Som altid. Altid skal jeg kaste mig over noget, jeg ikke ved noget om, i stedet for den sikre med at vælge velkendt fokus til en eksamen. Denne gang er det så det lille fikse spørgsmål om forholdet mellem sjæl og krop, som jeg har valgt lige at gøre rede for...
Dét i sig selv er i følge min venlige vejleder et vældigt godt emne for 4 ph.D-projekter. Men det slår mig nu ikke ud. Det er mere det, at jeg nu sidder i smertefysiologi til halsen og dermed frivilligt har udsat mig for et smerteligt gensyn med neuro- og kogni-land af GABA, Nucleus Raphe Magnus og lignende koder, der stadig minder mig om første dag, jeg skulle læse hebraisk!
Hvor f.. sidder Baghornet? Og hvordan kommer jeg derfra og så til at tale om spændningshovedpine og Acceptance and Commitment Therapy i min mundtlige eksamen?
Det vil tiden måske vise. I mellemtiden håber jeg at blive klogere på springet mellem sjæl og krop, og jeg lover at rapportere, hvis der kommer nyt i sagen.

Blir´man gladere af stoffer?

Midt i mine eksamenskolbøtter med sidste mundtlige eksamen hoppede jeg direkte fra smerteteorier ned under sengen og i gemmerne. Pludselig havde jeg stoffer ud over det hele. Og ja, jeg blev glad og fik faktisk også overblik.
Glad - fordi der ligger så mange latente ideer i alle de stykker stof. Glad fordi jeg under stofgemmerne fandt endnu et af Miss Ks hemmelige steder, hvor hun skjuler sine særlige dyrebare bytter. Dér midt mellem nuller og mænd lå min ring, som jeg har været småked af at have mistet. Haps og hurra! Overblik fordi det står klart, at med alle de oplagte yogabukser, der ligger i metervis her, skulle jeg måske én gang for alle anskaffe mig sådan et rigtig mønster i stedet for at fortsætte min mønsterløse bukseskaben. Det giver interessante drejninger, men det kunne også være helt fint bare at få de bukser ud af indsatsen som tiltænkt fra begyndelsen. Afsted med mig, når sydamen igen har åbent. Indtil da nyder jeg stofferne.
Det her er helt skørt. Festligt at kigge på. Lur mig om ikke det en dag er lige det, der mangles.Så er der resten af leoparden fra Vejle. Dens bedre halvdel endte med den vildeste og mærkeligste hængerøv, før der kom pludder og haremsbuks hos gud og hver mand.Japan står på min ønskeliste. Men foreløbigt må jeg nøjes med en gylden fed rest, som sikkert en dag bliver en smuk gulvpude i mit bondehus/fabriksloft-to-be.... Indtil da overvejer jeg at lave et sengetæppe ud af Saltholm og Dragør. Et ret forrygende stykke søkort i metermål.Miss K er også dybt fascineret af de fine sager...

Fri leg i Æstetik

Jeg drømmer om fri leg i Æstetik på Gammel Kongevej. Sidsel er guldsmed, uddannet på Institut for ædelmetal og har åbnet værksted i det gamle kjolemagasin. Hun er én af de mange seje kvinder, jeg kender, som kan noget og gør det. Jeg kan ikke rigtig vente med at lade hende lege, men skal vist lige ha´ skrabt lidt guld sammen først. I mellemtiden foreslår jeg alle andre at kigge forbi og se, hvad hun kan. Læs artikel.