Saturday, January 15, 2011

Blir´man gladere af stoffer?

Midt i mine eksamenskolbøtter med sidste mundtlige eksamen hoppede jeg direkte fra smerteteorier ned under sengen og i gemmerne. Pludselig havde jeg stoffer ud over det hele. Og ja, jeg blev glad og fik faktisk også overblik.
Glad - fordi der ligger så mange latente ideer i alle de stykker stof. Glad fordi jeg under stofgemmerne fandt endnu et af Miss Ks hemmelige steder, hvor hun skjuler sine særlige dyrebare bytter. Dér midt mellem nuller og mænd lå min ring, som jeg har været småked af at have mistet. Haps og hurra! Overblik fordi det står klart, at med alle de oplagte yogabukser, der ligger i metervis her, skulle jeg måske én gang for alle anskaffe mig sådan et rigtig mønster i stedet for at fortsætte min mønsterløse bukseskaben. Det giver interessante drejninger, men det kunne også være helt fint bare at få de bukser ud af indsatsen som tiltænkt fra begyndelsen. Afsted med mig, når sydamen igen har åbent. Indtil da nyder jeg stofferne.
Det her er helt skørt. Festligt at kigge på. Lur mig om ikke det en dag er lige det, der mangles.Så er der resten af leoparden fra Vejle. Dens bedre halvdel endte med den vildeste og mærkeligste hængerøv, før der kom pludder og haremsbuks hos gud og hver mand.Japan står på min ønskeliste. Men foreløbigt må jeg nøjes med en gylden fed rest, som sikkert en dag bliver en smuk gulvpude i mit bondehus/fabriksloft-to-be.... Indtil da overvejer jeg at lave et sengetæppe ud af Saltholm og Dragør. Et ret forrygende stykke søkort i metermål.Miss K er også dybt fascineret af de fine sager...

4 comments:

Madame said...

Sikke nogle skønne stoffer - og et sengetæppe med Saltholm lyder forrygende :-)
Jeg kan heller ikke stå for de små missepoter ....

Dot said...

Missepoter er det skønneste. Bedre end selv saltholm
;-)

Marina said...

Å det stof der med søkort -- det er for fedt. Nøj hvor ville det være fint som sengetæppe. Japan er skønt (men dyrt!), du må afsted en dag.

Dot said...

Det må jeg - engang. Men Dragør er heller ikke dum jo :-)

Followers