Hvis jeg er en samler...

... så er det af lækkerheder og gode sager. Fine øjeblikke og gode mennesker. Min frimærkesamling bugner denne lørdag aften af erantis fra Assistensens og den skønneste Fumé Blanc. Engang var det faktisk frimærker, der var objektet for samlermanien. Min basisviden om DDR har jeg fra aftener hen over baljen med frimærker, der skulle slippe kuverten, tørres og sættes i mapper. Vatti måtte svare på alle de spørgsmål, som råbte om kap for at blive udforsket, når jeg sad med frimærker fra DDR og BDR og var forvirret over, hvilket Tyskland Poetzch så var...
I dag er det vel allermest appelsiner, jeg samler. Det er som om, at de vælter ned i min turban i en frekvens, der gør det vanskeligt at gribe dem alle sammen i luften. Og så ord - jeg samler jo også på ord. De gode. De skæve. De billedrige.
Og nu er det lørdag aften, og jeg vil samle mig og nyde den Amarone, som de to norske somelier-tumper har dekanteret i køkkenet og råber brombær, lakrids og andre kælenavne efter.. Skål og glædeligt forår.