Jeg er sådan én..

der virkelig ikke føler mig hjemme i fitnessland. Jeg ved, hvordan en muldvarp har det, når den bliver hevet ud af sit hul og hængt op i solen uden pels. Det er sådan cirka mig bortset fra, at at jeg trods alt selv er kravlet op af hullet og frivilligt har indlagt en halvtimes løbebånd før yogaen. Da jeg så stod der og trippede i løbesko og stadig med hovedet i arbejdsopgaven derhjemme, gik det op for mig, at hamsterhjulet var slukket. Altså der stod en seddel på maskinen om, at den var slukket af hensyn til natur og CO2 indtil den skulle i brug. Dét i sig selv er jo lidt til at grine af i et fitnesscenter. Det gjorde jeg bare ikke. Først gik jeg venligt til skranken og bad personalet om at tænde for båndet.
Det skete der ikke noget ved.
Så gik jeg med alle mine ting til det andet bånd, der var tændt og ledigt.
Det var så ikke ledigt men optaget til én, der bare lige var på toilettet...
Der røg den første bid af yogasmilet, og tøsen fik noget at vide om det at reservere..
Til skranken igen. Afbrød servicemedarbejderens hyggesnak over noget kunstigt energivand, der blev hældt gratis ud idag.
Stadig intet hamsterhjul, der ville løbe med mig.
Til sidst var jeg så målrettet på vej mod skranken i tights og klar tale, at én af pigerne rev sig løs fra mirakelvandet og fik tændt monsteret, så jeg kunne nå 15 minutter i arrigt trav, før jeg mild og blid kunne ligge mig på måtten og "finde yogasmilet frem" bag fitnessaggressionen.
Det bliver nok ikke til et årskort for mig.