Har i en alt for lang række af dage ikke kunnet side på puden og være neutral iagttagende eller bare noget, der ligner. Var det ikke muskler og mave, så var det kvalme eller hjerte-smerte. Selv med 12 i accept (and commitment therapy), så er der dels noget om det vanskelige i at være egen doktor, og dels kan man i praksis altså stikke accepten et vist sted hen, når man lige her og nu sidder med den in person - smerten. Ikke for ingenting er smerte defineret som et signal om straks at fjerne sig fra det skadevoldende, hvilket alt i os jo også refleksivt gør. Så vidt også jeg. Kunne ikke få hevet mig selv op på puden og ind i meditationen. Lå og tøffede bare rundt. Sov helst. Fred med det. (Der var accepten jo!)
Det eneste jeg kunne være i, og som virkelig gav mening og faktisk også lindring, var det, som de gamle kalder tonglen. At ånde al smerten ind, lade den være der. Forbinde sig med alle de andre, der er i den. Og ånde lindring ud. Det duer ikke på skrift. I praksis var det til at være i for mig.
The human heart has the extraordinary capacity to transform the sorrows of life into a great stream of compassion. Compassion proclaims the power of the tender and merciful heart in the face of the sufferings of the world. It arises whenever we allow our heart to be touched by the pain and need of another.
Jack Kornfield
1 comment:
Tonglen er et nyt ord for mig, men det lyder interessant. Får mig til at tænke på, at man kan opfatte al modgang som noget, vi kan lære af. Håber du er frisk igen!
Post a Comment