Tuesday, December 29, 2009

Solar Queen


Queen Elisabeth - hand waving by solar energy

Saturday, December 26, 2009

Det er livet, der gør det...

Midt mellem to korrekturlæsninger, faldt jeg over et interview i Politiken, hvor "den gudløse antrpopolog" Dennis Nørmark interviewer Sørine Gotfredsen, præsten og journalisten. Hendes svar på sidste spørgsmål ramte mig. Sidder og nikker anerkendende - lettet over at slippe for én af de dér "det-er-bare-den-mørke-nat/Gud-slipper-dig-aldrig"-kommentarer."Mit sidste spørgsmål: Du tror, Gud findes – kunne du blive overbevist om det modsatte?

»Det er muligt, at jeg kan miste min tro. Det er enhver troendes skræk, at man på et tidspunkt i sit liv mærker, at man ikke tror længere. Men du kan ikke overbevise mig. Det er ikke argumenter, men livet, der gør, at man mister sin tro«."

Den gudløse udspørger præsten - Politiken.dk

Tuesday, December 22, 2009

Ønskevejr og Mosterskiver

Fuldstændigt ønskevejr til eftermiddagens julekomsammen for familien var det idag. Kælken kunne komme med og verden var som fortryllet og dejlig til sneboldkamp. Perfekt for alle ovenpå et ordentligt indtag af æbleskiver - traditionelle og nogle af de frække af slagsen med flydende varm nougat indeni. Mosterskiver blev de kaldt idag.

Away in a manger....

....I found my niece as Joseph
..and found myself laughing loud while the wise men did their rap
Halleluja!

Monday, December 21, 2009

8000

Julen er stadig smuk set fra Ryesgade, når man kommer hjem til Århus

Saturday, December 19, 2009

Overspring



Bacheloropgaven skal egentlig fylde det hele, men jeg faldt over det her Missoni-stof, og måtte bare sikre mig det og huhej hjem og lave det til en noget zigzagget halssag. Og så var der også lige en detalje på en hemmelighed, der skulle trækkes gennem løbegangen, og nu jeg var igang, fik jeg omformet afklippet fra et skotskternet skørt til en make-uptaske med en rest pink lynlås og håndsyning, jo jo. SnedkerSøren laver nyt bord og slagbænk, når han holder fest. Jeg laver så en ny taske, når jeg skal med flyet... Og indtil da endnu en varm ting at pakke mig ind i, faldt nemlig også over et par meter økologisk uld fra MakeZenz, som er blevet til en genopfindelse af det hjemmestrikkede skorstensrør, som 80´erne varmede mine ører i.

Præstationsangst

S K Ø N T


Efter dagens opringning til min Farmor, funderede jeg over, hvad det var, der var så fundamentalt anderledes ved denne snak....
De plejer at gå efter nogenlunde samme skabelon, men denne gang var anderledes.
Selvom indholdet stak ud over det sædvanlige med det glædelige faktum, at fætter & kæresten har fået en lille velskabt pige, var det ikke det.....
Og så lige pludselig ku´ jeg høre, hvad det nye var:
S - K - Ø - N - T
Min jyske Farmor havde virkelig brugt ordet om, hvordan det var at se min fætter med sin datter i armene. Selvfølgelig er det skønt - men at høre Farmor nå de højder i ordvalg, det havde jeg faktisk ikke troet, jeg skulle opleve.

Skønt!

Friday, December 18, 2009

OP PÅ BEATET

OP PÅ BEATET
med Chapper og Pharfar er vist det eneste, man virkelig kan smile over idag, når det gælder klima.. Det kan man så tilgængæld heller ikke lade være med. Tak for det.

Thursday, December 17, 2009

Sunday, December 13, 2009

Haps


Til alle, der altid har drømt om at sætte tænderne i Irma-pigen

Saturday, December 5, 2009

Jule cool


Julehalløj og julepynt rimer normalt ikke på mig, men Hr. Møllers kugler, som han har fået Olafur Eliasson til at hænge op i Operaen - de er det smukkeste, julekugle-branchen har set!

Tuesday, November 24, 2009

Nemlig

En Farmor

Hun har gjort det igen.
Min 92-årige jyske Farmor har igen været i KBH. Ingen kanalrundfart, vagtskift eller vejrbåd - bare frokost i min verden, middagslur på sofaen og så dagens højdepunkt: middag på restaurant.
Stigende alder og faldende snakkesaglighed forhindrer hende ikke i stadig et brilliere med den slags kommentarer, hun mestrer helt særligt, og derfor blandt venner har været anledning til fremkomsten af kommentartypen "en farmor".
Og Farmor afleverede da også selv "en farmor" et par gange i løbet af dagen. Under min servering af eftermiddagskaffen, som bestod af Kenya AA på stempel og varm, cremet mælk, ville hun da godt vide, hvad det var for pjadsk, jeg hældte i hendes kaffe!?
Jo jo, hun kan endnu, min kære Farmor. Dejligt.

Sunday, November 22, 2009

Friday, November 20, 2009

The in-between state/Learning to love

"Anxiety, heartbreak, and tenderness mark the in-between state. It´s the kind of place we usually want to avoid. The challenge is to stay in the middle rather than buy into struggle and complaint. The challenge is to let it soften us rather than make us more rigid and affraid.
Becoming intimate with queasy feeling of being in the middle of nowhere only makes our heart more tender. When we are brave enough to stay in the middle, compassion arises spontaneously. By not knowing, not hoping to know, and not acting like we know what´s happening, we begin to access our inner strength.
Yet is seems reasonable to want some kind of relief. If we can make the situation right or wrong, if we can pin it down in any way, then we are on familiar ground. But something has shaken up our habitual patterns and frequently they no longer work. Staying with volatile energy gradually becomes more comfortable than acting it out or repressing it.
(...) Staying with it is what heals. It allows us to let go of our self-importance.
It´s how the warrior learns to love."
Pema C.

Copenhagen classic I

LYS

Yeah, vågnede i morges tilstrækkelig sent til, at der potentielt var mulighed for lys. Modsat, hvad der føles som de sidste mange måneder, var der i dag lys! Ikke bare huller i vattet, men SOLSKIN på altaner og regnmudrede ruder. Åh ja ja ja ja!
Mit kraftværk var ikke længe om at blive kickstartet af solenergien, ligesom solbrillerne straks blev støvet af til en tur om søerne.
Hvor gør det godt. Alt bliver lettere. Smukkere. Selv Codanklodsen derude i det fjerne er til at leve med på sådan en solbeskinnet dag.

Sunday, November 15, 2009

Saturday, November 14, 2009

Lorteparforhold kom fra en proteinkrystalograf

Og nu spiller det igen i Magtens Korridorer. Glæder mig til at høre Milan Allé. Havde aldrig gættet, at Johan Olsen ud over at råbe i mikrofonen også er bioforsker i proteinkrystaller. Se selv på: Johan Olsen: »Hele min generation tog lykkepiller« - Politiken.dk

Friday, November 13, 2009

Rainy lovely CPH



I love Copenhagen. That´s why I never go out without my Canon
(and my Helly Hansen rain outfit & rubberboots)

Thursday, November 12, 2009

Dramaqueen & grønlandske rejer

Da jeg ikke havde appetit på frosne grønlandske rejer, da jeg vågnede med et brag i morges, blev de lagt på hovedet i stedet. Det var egentlig meget passende, da jeg indtil idag ikke har gået med cykelhjelm på ruten mellem toiletet og sengen, og siden væggen er af beton og ikke gav sig, som benene gjorde det under mig, mens bevidstheden fløj, måtte venstre hovedskal bøde, og derfor belønnes og lindres med frosne, grønlandske rejer.
What a dramaqueen.
Må kunne konkludere, at:
- rejer er et must på frys

- der er mere rafinerede måder at tiltrække sig opmærksomhed på

- træk vejret, man dør ikke af det med mindre man ikke gør det

- bliv ikke unødigt blød i knæene før timingen passer med afstanden til sengen

- alle skulle ha´ et par stærke arme, der løfter én i seng og spørger, om man ved, hvem han er

Wednesday, November 11, 2009

NovemberDanmark

"Det er så koldt,
at man kan varme hænderne
på Pia Kjærsgaards menneskesyn
"

Clement K.

Monday, November 9, 2009

Coffee. Authenticity? Passion!

Today I was interwieved for a Bachelor´s thesis on Brand authenticity. The questionaire focused on my understanding of authenticity and it´s value in relation to my choice of coffeeshop and broader to my view on restaurants and companies in general worldwide.
It was interesting. And challenging.
Challenging because of my difficulties with the focus word AUTHENTIC. Maybe it´s due to my lack of knowledge when it comes to business school jargon. What I know very well, is my aversion for all the hype about living "authentic lifes" and finding the "authentic self", as if there´s a core-concept, we can reach and the rest is unauthentic.
I am fed up with this chasing after "real" versions, being oh so authentic.

Authentic for me is here and now, if I am here and now with what happens to be here.
And this afternoon I was there, sipping coffee brewed by one of my favourite baristas, as I tryed to figure out what to answer some interesting questions in a good dialogue. What stood out was how honesty and transparency in branding are important factors for me when rating a company. But the most random word during the interview was passion.
Passion means everything - also when it comes to coffee and my choise of coffeeshop. Craftmanship and passion.
That´s the reason for a blind spot in my budget - my coffees and good times at The Coffee Collective are excepted from any global and local economical crisis thinking. The collectivists are a bunch of nerds, passionated craftmen/women - and last but not least - with a touch of humour, kindness and laid back-attitude intertwined with the seriousness of the coffee love.
That´s right up my street. (Jægersborggade)

Friday, November 6, 2009

Thursday, October 15, 2009

Friday favourites

Yesterday I smashed my TV into the floor - thank god it wasn´t any of my retro radios. I´m pretty sure I´ll manage without the 32th seasson of Top Model but I could hardly live without my radio favouites. Friday is a good day radiowise, first Selvsving in the morning 8.50. Listen to last Friday´s IOC-satire SFO for folk der ikke har noget liv.
Or go for Unga Bunga Friday night 18-21 with DJ Le Gammeltoft & Kjeld Tolstrup.

Live

Today is made for daydreaming with Bon Iver live at the riverside. Just got this link from one of my favourite RadioDJs Le Gammeltoft, her Blog is always worth a visit.
Speaking of music - Monday is the Massive Attack day - can´t wait for the concert in CPH....
For now Bon Iver will do....

Sunday, October 4, 2009

Egorøv?

Midt i det stormende septembermørke slår det mig med glæde, at jeg har nok i mig selv! Jeg ved det, det kræver forklaring, for ikke at sige bortforklaring, undskyldning og det, der er stærkere.
Man må ganske enkelt ikke have nok i sig selv. Og man må da endnu mindre være glad for at have det!
Skam dig!
NEJ, jeg er vokset fra det. Både skammen, (på gode dage) og fra den evige længsel efter det eller den anden, der skal lukke hullet, være nok for mig...
PT sidder jeg palle alene og elsker ham. Palle. For han er ikke alene i verden, men han behøver ikke være i andres bekræftende selskab, for at vide det.
Ah.....
Tværtimod, jeg oplever århundredets største trang til og fryd ved at være for mig selv.
Mmmm..
Jeg havde godt luret, at drejningen var på vej herhen, men det overraskede mig alligevel lige før, da jeg med fryd kom på, at det er en velsignelse at have nok i sig selv.

Og skulle det mod forventning virkelig være en synd i et eller andet system, så slår jeg mig for et kort tilbagefald på Luther og synder tappert.

At have nok i sig selv er ikke at være egoistisk uden øje og hjerte for andre. Selvom alt i mig er formet til automatisk at handle, som om det er det, er jeg ved at komme på bedre tanker.
Bedre, fordi det ikke er til at være nærværende og noget for nogen, når man bogstaveligt talt er ude af sig selv.

At have nok i sig selv må være første skridt til at leve og ånde for sig selv og andre, og til ikke at bruge andre som middel til f.eks. at overleve den eksistentielle ensomhed og smerte, som nogle af os er tunede til at opsnappe af og til.

Lidt overrasket over mig selv og denne søndagstekst, uploader jeg alligevel tankerne, for i det store og hele har jeg jo på ingen måde nok i mig selv! (så skriv gerne en kommentar!)

Tuesday, September 29, 2009

Flere heste

Jeg har fået en anden, det er derfor, jeg ikke er så nærværende her pt. Det får mig nu ikke til at droppe den gamle her...

Min nye blog er en fødselsdagsgave til min Mutti, som lige er rundet de 60. Kig ind, hvis råvarefeberen skal have et lille nøk og inspirationskontoen er konkurs, hvad angår køkkenløjer.
Efter min kære bedstemors og egen køkkenstil er navnet på bloggen

Velkommen & Velbekomme

Thursday, September 24, 2009

Jeg ELSKER september

- og svampe, selvom jeg ikke ejer tålmodet til at børste dem rene. Jeg kan sagtens leve med at få dem ristet og serveret uden at røre en finger.
- og dens lys. Selv alt for tidlige arbejdsmorgener giver kuldegysninger af skønhed.

Der er så mange steder, man kan hoppe af

Friday, September 18, 2009

Hm....?

Hørt i frelsens genbrug idag:

"Egentlig bytter vi jo ikke her.... Men ok så, men så skal den altså være ubrugt, for at du kan få pengene retur, hvis du kommer tilbage med den"

Saturday, September 12, 2009

Gothersgade spot on

Mutti

Ud af sengen. Det er ok idag. Min Mutti skal fejres. 60 år. Først 4 timers togtid helt til mig selv og de tanker, der skal koges ned i en tale. Dejligt.
Håber på:
Septemberhøj, blå himmel.
At blive hentet og løbet over ende af unger og kram på stationen.
Peace of mind.
Ikke for mange tante-spørgsmål.
Meget onkelhumor og godt humør.
At min kære mor får en fest.

Thursday, September 10, 2009

No access

Meget er pt uden hul igennem. Min kloak i mit araberkvarter. Mit internetstik i min nye væg - lukket.

Monday, August 31, 2009

Uf

Dette er ikke én af yndlingstyperne på en aften.
Alt omkring mig er pakket i kasser og sække.
Det er ikke noget at pive over.
I morgen står de bedste mennesker mig bi med latter og muskler.
De gamle står vanvittig tidligt op i det århusianske og stiller op med malerruller og jysk "det må vi da lige ha´ ordnet"-attitude.
Alt er godt.
Eller meget blir godt.
Der er bare lige den her aften - som springet mellem to plinte i jorden er giftig.

I morgen er det væk.
Når jeg lander, bliver højttalere og kaffekværn sluttet til som det første.
Bobler og glas ligger øverst i bunken.
Jeg mener - 68 kvadratmeter venter mig - og et æbletræ!
For at citetere Duus:
det blir helt vildt godt
Jeg ved det godt.
Og jeg piver.
I aften.

Friday, August 28, 2009




Halvanden uges fred er forbi, og jeg sidder hjemme i regnvejrsKøbenhavn og uploader vesterhavets fred, lidt melankolsk og mest forundret over hvor den blev af.
Havtorn er møjsommeligt pillet af stikkende grene, og deres eksploderende syrlige skønhed er råsyltet klædeligt i sukker til mindre farverige dage. Havtornene var den ultimative prøve for min tålmodighed - bærene har større moderbinding end de fleste, og kun fordi jeg havde godt selskab af min ven Kenneth og en rødvinsfredag, fik jeg narret mig selv til at få pillet så mange bær af, at det gav til et glas.
Apropos tålmodighed skal man ikke tage fejl af min, den er langt større end et gæt har fantasi til.

Wednesday, August 26, 2009

Jeg tager altid det
glas der er mest i, ingen pis. Jeg siger: kom
lad os æde hinanden, lad os holde et ædegilde
i stedet for en dødssyg dessert. Ingen pis. Men så er du væk. Pist
væk.


Lone Hørslev

BlikBangBang

Jeg er faldet pladask i et velkendt skatkammer og kommer nok til at slynge om mig med, hvad jeg kan ha´ med mig i lommerne fra Lone Hørslevs univers et par dage.
Som altid siger det BlikBangBang med hendes ord og mig - i øvrigt titlen på Mouritz/Hørslev Projektets album, der har release 7. september.


.....vi har det ikke i os at fortryde
Who cares, se på os!
Man kan jo alligevel ikke miste
noget som man aldrig har haft –

Med samme lemfældige
og heftige urimelighed
som dødsfald eller at vinde i LOTTO
sådan kan det ramme mig; dit blik, bang bang

Du planter dine hænder
i mit ansigt og i mit sind
du borer dig ind
der hvor du rammer mig med dit blik, bang bang

(Lone Hørslev)

Tuesday, August 25, 2009

Sunday, August 9, 2009

Natlig status

Kl.03.51 står der klart at
- mit sovehjerte er lidt rundforvirret og har svigtet mig denne nat
- faktor 30 ikke er nok til at beskytte bagsiden af mig, og at prisen betales i glohede røde nuancer
- at man kan lege barmhjertig samaritan/god fe, ved at være vågen nok til at hjælpe en nødliden overbo uden hovednøgle ind og få beruset taknemmelighed i store mængder
- Søren Ulrik Thomsens Repremiere på mit indre mørke i den grad ikke spiller det indre mørke frem tværtimod jubel over endnu en forrygende omgang med "sus i syntaksen"
- det er så sandt, at man ikke tænker optimalt, når man ligger ned

Kl. 04.44 står det klart at
- overspring måske er løsningen
- hvis ikke det lokker søvnens overtag frem, så er det bare op, og få noget ud af dagen og måske et meget meget tidligt morgenstykke fra Lagkagehuset - nu med udemærket baristahåndværk og kaffe fra Kontra
- det bedste nu ville være at kravle under lagnet og forsvinde i dejlige drømme og sove til langt ud på dagen

Friday, August 7, 2009

På vei/På røven/På norsk

Dagen er den første rigtige feriedag uden mål og med (hvad er egentligt dette med?). Har indtaget den og solen pladask udstrakt ved siden af H.C Andersen på Assistensens, og på et tidspunkt fik jeg gamle tiders norske strofer på læben.... de som jeg husker, har jeg forsøgt at nedfælde på halvnorsk, sådan cirka som Bjørn Eidsvåg synger dem på Tålt

Når båten låter sejl i havn
etter lang sejlads
med slit og savn
da er gleden ved landkjending nærmest akut
Men reisen er slutt
reisen er slut

Eg liker at savne
Da kjenner eg at eg hører til
Da vet eg at eg er glad i nogen
som gjør mig til den
eg er

Eg liker å elske
Men er red for at gi meg hen
til noget så riskabelt
som at bli elsket igen

Eg liker å lengta
Eg liker å være på vei
og ikke vite om eg finder målet
eller om det finder meg

Wednesday, August 5, 2009

(heldige) Moster Moster Moster III

Skønt billede. Skønt jydebarn.

Bemærk de lækre moves, der ligsom bare danser ud af de nye bukser - de blev til i morges efter fri leg med saks og det blødeste velour i print a la leopard møder Marimekko.
Moster er ovenud glad og forundret over, at det faktisk blev til bukser, Emilie elsker dem - alle danser (helst til Bli Glads Kærlighed til folket).

Followers