SplinterForvandling

Jeg glemte det helt. At gå i seng. Det sker. Især når jeg lige skal fikse noget på Overspring. Det skete så også i aften. Ikke bare det med ikke at gå i seng, men pludselig var jeg helt inde i det hellige - og da jeg kom ud igen, havde Overspring gennemgået en forvandling a la den, jeg selv gennemgik forleden, da jeg begyndte dagen med at kaste håret og vise ører for første gang. Således også Overspring. Farvel til Vigelands skulpturkvinde og god dag til ghettoens overvågningshjerte og planker af træ, man kan splintre sig i fingrene på.

Søndagens tårn

.. i modlys nok til solbriller og forårsfornemmelser.

Kadaverdoktoren

Bøger som podcasts er geniale i almindelighed og noget nært livredende i tilfælde som min lørdag, hvor alt i kroppen kollektivt ligesom sætter ud - eller sætter ind med alt muligt meget lidt rart, og det at læse en bog er en kraftanstrengelse udover det realistiske.
Heldigvis havde jeg fyldt forrådet op med fri downloads fra DR.dk, så jeg fik læst Lene Kaaberbøls Kadaverdoktoren op hele dagen igår. Med eller uden skidtmas kan det virkelig anbefales. Jeg var helt væk i, hvor gennembrydende Pasteurs bakteriologiske opdagelser var dér sidst i 1800-talllet, hvor åbne nogle allerede da var overfor Darwins helt nye optik, og hvordan der uanset århundrede altid er nogen, der fosilagtigt holder sig fra fremskridt i angst for at miste fodfæste og position. Og så skal der ikke meget femi i én til, for at den unge Mademoiselle Karnos overraskende insisterende kamp med mandesamfundet får én til at heppe og holde vejret.
Det slog mig, at romanens professor fra Heidelberg allerede i 1890´erne konstaterer, at kreationismen ikke holder vand, og at Darwin argumenterer overbevisende for evolutionen - 200 år efter bliver der så idag stadig og stædigt kæmpet imod evolutionstanken med kreationisme og intelligent design... Flot, virkelig virkelig flot!!?
Sådan er romanen fyldt med interessante udviklingstanker udover alle indviklingerne og spørgsmålene om menneske/dyr, menneskeligt/dyrisk, sex/sygt, himmelsk/helvedes...
Læs eller hør den, min syge lørdag blev i hvert fald kun bedre af det.

Hårrejsende suverænt! ... en helt utrolig vellykket roman, der på en bund af gotisk uhygge beretter om en ung kvindes gryende emancipering i en tid, hvor videnskabelige fremskridt af mange blev betragtet som djævelens værk, tilsat et væld af overordentlig interessante medicinhistoriske facts - bravo!

-Weekendavisen

Efter

Efter Skabelsen, god sex og eksamen.... hvad sker der så?
Man keder sig.

Det er, hvad Lechsen og jeg ved fælles hjælp mener at kunne citere vores gode gamle Grønkjær for med vanlig charme at ha´ forelæst os på universitetet.
Jeg keder mig nu ikke..
Eksamen blev så dejlig veloverstået igår. Ingen var i tvivl om, at klinisk psykologi og Acceptance and Commitment Therapy er min hylde. Så jeg er glad. Og meget lettet. Faktisk er det som om, at 10 års eksamenspres steg af skuldrene i går kl 14.36.
Dét, at der stadig ligger et speciale og venter på en fest med M og mig i efteråret, ændrer faktisk ikke på, at den her sidste eksamen i den grad føles som en milepæl. Vel at mærke i noget, som nogle måske har frygtet var et hængedynd af evighedsstudier.
Men nej. På papiret bliver der ikke meget evighed over det. Men i praksis kan jeg nok ikke holde mig fra at blive ved at blive nysgerrig og forundret over de der mennesker.
I aften er det de gamle og ungerne i Århus, som jeg vil forundres og lege med. Så nej, ingen kedsomhed idag.

BikiniBallade

Hver gang jeg griber ned i skuffen, får jeg fat i bikinidele.
Overvejer, om jeg skulle begynde at tro på højere mening eller bare meget tydelige hints...
Jeg drømmer om solmodne figner på træet og Sydfrankrig. Ingen af delene findes pt.
Bikinen er ligeglad, den vil frem i lyset, hver gang der er bud efter uldne kneehighs.

Forkælet syrehoved

Tager mig sammen. Sådan virkeligt. Med minutur og højttalende mundtligt oplæg for mig og miss. Lige så meget som jeg engang bare kunne det der med skarpheden og den mundtlige eksamen, lige så meget er det som om, at tidligere tiders adrenale syrebad har kogt de funktioner til ukendelighed i mine hjernefolder. Så nu prøver jeg det, jeg aldrig har behøvet. Nemlig at tage mig sammen. Og forberede mig på den der kedelige, strukturerede måde.
Det er groft nok! Eksamen på kandidatniveau, og jeg sidder her dagen før og tager det så seriøst, at jeg har aflyst yogaen...
Kæft jeg har vist være forkælet hidtil. Dvs. ikke helt indtil nu, det er bare først i dag, det går op for mig, at jeg jo kunne kompensere for deficitterne med lidt struktur..!
Dog ikke mere, end at jeg altså nu alligvel sidder på Overspring!?
Men tilbage til arbejdet med manus - har nemlig luret, at tankemylderet har tendens til at sløre min passion og viden om dét, jeg rent faktisk ved noget om. Nemlig at accept er vejen fremfor kontrol.
Så jeg accepterer syrehovedet her - og tilsætter et nip kontrol, for ikke at falde i den modsatte grøft.

M som i Metchen

Jeg ved det. For en post siden var jeg i den ene ende af spektret. Nu har pendulet på sædvanlig og altid forunderlig vis svunget sig til den anden side. Både øjne og krummer fra kiks er næsten tørret helt væk. Godt hjulpet af Bach i en volume, så ghettoen i en tegneserie ville ha´ løftet taget. Men mere end Bach er det M, der med en uventet feberredning har fjernet alle forhindringer for en god søndag og ikke mindst for det planlagte speciale- og arbejdsliv det næste år. Hun nægter at lade det være et spørgsmål om ETCSpoint, om vi kan arbejde sammen, så den seje dame klemmer balder og timer sammen og tager fag nok i foråret, så ingen kan nægte os makkerskab i efteråret. Med ét kunne jeg igen huske, hvad jeg hedder, og hvad det er, der betyder noget. Åh tak.
M er dagens heltinde. Vores faglige makkerskab og festlige venskab er en gave (som så igen kan forhøje vandstanden i kanalerne i krogen, men af helt andre grunde end over kaffen i middags).
Så nu er det ganske vist - jeg arbejder i foråret, vi skriver specialet i efteråret, og emnet er vi også klar på. Mere følger så absolut her på Overspring, men for nu skal der indhentes på det, koncentrationen oversprang tidligere på dagen - heja!

Strukfuckingtur

Egentlig havde jeg alt det inde i mit hoved, som jeg tror jeg skal rasle ud med til onsdagens eksamen. Har været syg men alligevel haft gode læsedage under dynen og blevet endnu mere begejstret og optaget af klinisk psykologi.. Så idag er det bare lidt struktur, der skal til, for at guldkornene kan komme ud i noget, der ligner et mønster med mening for andre end mig selv.
Og det går så slet ikke. I øjenkrogen lurer vandstanden truende, og den klokkeklare teori fra igår, som nu bare lige skal flettes ind i det øvrige står på russisk. Paradoksalt nok er grunden netop struktur.
Bare ikke sådan en fleksibel én af slagsen, som skal hjælpe den studerende til at komme igennem bedst muligt - men struktur som i studieordning, og den har lige af princip spændt ben for, at M og jeg skriver vores speciale sammen som planlagt i efteråret. Det var så ikke den detalje, som vi troede, det var.
Så nu sidder jeg med detaljer som min ansættelse i drømmejobbet fra 1. februar..... og et forår, der nu pludselig råber SPECIALE efter mig, vel at mærke uden M og den fest, vi har planlagt at have med specialeskrivningen...
Nå, men fra pensum foresvæver det mig, at det var noget med ACCEPT, der var pointen....... Ja ja, jeg skal nok. Der kommer helt sikkert nye muligheder ud af den her kolbøtte også, - OG jeg er altså ikke meget til struktur og regler, når det kvæler kreativiteten og festen..

Dream on III - Nogen der vil med...

Jeg bliver fristet over evne. Se bare her....
Er allerede begyndt at overveje, om jeg skal have en hængekøje med havudsigt, eller om jeg bare skal udbyde det her kursus, jeg alligevel går og drømmer om med det samme og leje hele dette økologiske drømmeland..
Mon nogen ville bide på, hvis en psykolog og en yogalærer udbød et kombineret koncept af retreat/hav/yoga/mindfulness/sol/samtaler?

Kælepot

Dream on II - Mazunte

Netop idag, hvor en del af mit overspring er flydt ud i drømme om det der sted, som jeg gerne vil have - og som i forrige post var uspecificeret til drømmeland - taler jeg med én, der er der. Hun fortæller om den her grund, de har kig på. Til ingen penge og med stillehavsudsigt og bjerge.Drømmeland er ifølge Sara geografisk placeret i Mexico, kaldet Mazunte - og mere behøver jeg ikke vide, før drømmen er rendt fra mig, har søgt flypriser og pakket nattens program med modne frugter og blågrønt hav.

Dream on

Idag er de ustyrlige. Drømmene. Det var meningen, at de var forbeholdt søvnen, så jeg kan bruge dagtimerne og vågenheden på at få læst pensum. Men de ruller afsted som snebolde og jubler i alle mulige retninger med ideerne flyvende efter sig. Der er ingen grænser - typisk drømme - for, hvad jeg skal udrette og indrette i fremtidens drømmested, hvor der skal være plads til al den psykologiske viden, passion og liv, som bare skubber på for at blive brugt. Menuen er nærmest allerede sammensat, urtehaven blomstrende, kaffen er selvskrevet, værelserne ånder fred og lækkert design, yogalærerinden er ansat og alle de potentielle gæster vælter ind.
Stedet er som i drømme mere eller mindre uspecificeret. Der er masser plads. Smukt og med et strejf af magi.
Mens de sidste detaljer såsom financiering og partnerskab falder på plads, bliver jeg lige psykolog.
Og uanset - gør jeg det. Sgu.

Comfortzone

Tog mig selv i et "for helvede", der var mere højlydt end tiltænkt hen over kaffen i formiddags. Det udløste dog kun smil omkring mig. Sagen er, at jeg har bevæget mig ud over min comfortzone. Ikke fordi det er søndag og dermed potentielt og bibelsk set helligdag og ikke dagen at tilbringe i bøgerne på læsesalen. Jeg er på dybt vand og jeg er selv ude om det. Som altid. Altid skal jeg kaste mig over noget, jeg ikke ved noget om, i stedet for den sikre med at vælge velkendt fokus til en eksamen. Denne gang er det så det lille fikse spørgsmål om forholdet mellem sjæl og krop, som jeg har valgt lige at gøre rede for...
Dét i sig selv er i følge min venlige vejleder et vældigt godt emne for 4 ph.D-projekter. Men det slår mig nu ikke ud. Det er mere det, at jeg nu sidder i smertefysiologi til halsen og dermed frivilligt har udsat mig for et smerteligt gensyn med neuro- og kogni-land af GABA, Nucleus Raphe Magnus og lignende koder, der stadig minder mig om første dag, jeg skulle læse hebraisk!
Hvor f.. sidder Baghornet? Og hvordan kommer jeg derfra og så til at tale om spændningshovedpine og Acceptance and Commitment Therapy i min mundtlige eksamen?
Det vil tiden måske vise. I mellemtiden håber jeg at blive klogere på springet mellem sjæl og krop, og jeg lover at rapportere, hvis der kommer nyt i sagen.

Blir´man gladere af stoffer?

Midt i mine eksamenskolbøtter med sidste mundtlige eksamen hoppede jeg direkte fra smerteteorier ned under sengen og i gemmerne. Pludselig havde jeg stoffer ud over det hele. Og ja, jeg blev glad og fik faktisk også overblik.
Glad - fordi der ligger så mange latente ideer i alle de stykker stof. Glad fordi jeg under stofgemmerne fandt endnu et af Miss Ks hemmelige steder, hvor hun skjuler sine særlige dyrebare bytter. Dér midt mellem nuller og mænd lå min ring, som jeg har været småked af at have mistet. Haps og hurra! Overblik fordi det står klart, at med alle de oplagte yogabukser, der ligger i metervis her, skulle jeg måske én gang for alle anskaffe mig sådan et rigtig mønster i stedet for at fortsætte min mønsterløse bukseskaben. Det giver interessante drejninger, men det kunne også være helt fint bare at få de bukser ud af indsatsen som tiltænkt fra begyndelsen. Afsted med mig, når sydamen igen har åbent. Indtil da nyder jeg stofferne.
Det her er helt skørt. Festligt at kigge på. Lur mig om ikke det en dag er lige det, der mangles.Så er der resten af leoparden fra Vejle. Dens bedre halvdel endte med den vildeste og mærkeligste hængerøv, før der kom pludder og haremsbuks hos gud og hver mand.Japan står på min ønskeliste. Men foreløbigt må jeg nøjes med en gylden fed rest, som sikkert en dag bliver en smuk gulvpude i mit bondehus/fabriksloft-to-be.... Indtil da overvejer jeg at lave et sengetæppe ud af Saltholm og Dragør. Et ret forrygende stykke søkort i metermål.Miss K er også dybt fascineret af de fine sager...

Fri leg i Æstetik

Jeg drømmer om fri leg i Æstetik på Gammel Kongevej. Sidsel er guldsmed, uddannet på Institut for ædelmetal og har åbnet værksted i det gamle kjolemagasin. Hun er én af de mange seje kvinder, jeg kender, som kan noget og gør det. Jeg kan ikke rigtig vente med at lade hende lege, men skal vist lige ha´ skrabt lidt guld sammen først. I mellemtiden foreslår jeg alle andre at kigge forbi og se, hvad hun kan. Læs artikel.

Hvor gråt kan det være? Hvor grimt kan det blive?

Hvornår tipper det, så man kan begynde at tale om det smukke i det grimme? Hvornår er grimt bare grimt? Idag synes jeg ikke, jeg får meget hjælp til at synes, det er en smuk lørdag.
Og bedst som jeg cyklede rundt i min grå verden,
stod døren til My favourite Things åbent, og Maria, som jeg igår havde en forårslængsel kørende med, råbte:
"Om en uge er det forår, for så er der rouge i butikken"
Således opløftet....

Count your blessings..

Der skal ikke meget opmærksomhed til for at øjne dem for tiden...I går hvor jeg havde sparet godt op til en spændingshovedpine, der lå og lurede sammen med mig på måtten til torsdagens yndlingsyoga med kvinderne på Nørrebro, mærkede jeg pludselig et par varme hænder løsne nakkens spændninger og blidt massere skuldrene, mens vi lå til den sidste afspændning. Meget dejlig og opmærksom yogalærer.Jeg måtte stoppe midt på Tagensvej, fordi jeg pludselig så lyset. Ikke voldsomt, men dog lys midt i alt det klamme og grå.
En eftermiddags halvtunge slutning løb ud i en stabel pandekager, som hobede sig op i mit køkken, hvor roomien serverede dem med Rognebærsirup.
Holstebro var på pletten med knivskarp hukommelse, kærlig påmindelse og virtuelle kram, netop da jeg både havde brug for det ene og det andet.Rieslingen i glasset på Terroiristen var forfriskende, ligesom selskabet af frk. E og Hr. M.
Det lyder måske bare som dagligdags ting. Men hvilke ting at ha´ i sin dagligdag!

Hvad spiser packman, når der ikke er flere oste?

Sidder lige her. Nu. Ikke der,men her
og så alligevel skal der ikke mere end et blik på fremtiden til
for at der falder et neonagtigt blik på nuet
Whats next? kører i ring på lysskiltet
Der har altid været en eksamen mere
et studie til
Haps haps
Det er nu ikke pointjagten, jeg savner på forskud
Det er mere det,
der er givet
som ikke længere er givet,
når studiet ikke længere rodfæster mig til København
Hva´ så....
Der ligger drømmejob med udsigt til Mols
jeg har allerede en plads i Roskilde
Veninderne flytter også snartlyder det fra min profet, der har været der
Jamen...
Nå
Nu
er jeg stadig her, og det passer mig så forrygende
så
må Mols og fremtiden kalde
hvis de virkelig vil noget

Boodrag

Boodraque - som franskmændene kalder den med det særlige svung, som de kan få ind i endelsen. Boodrag tror jeg, den hedder på engelsk. Og på dansk kender vi den heldigvis ikke. Og hvorfor sidder jeg torsdag på kanten til midnat og søvnen og kigger på den her fætter af et fænomen, som kun findes i Sydfrankrig og et sted i Afrika, tror jeg? De æder alt. Og alligevel er de jo egentlig ganske fascinerende, når man ser dem tæt på gennem linsen og ikke træder på dem, straks man står ud af sengen.

Young by heart - for gammel til Urban

Tænk - igår mens vi sidder i sushi, Riesling og gravidvand, taler vi om søster nu med job på én af gratisaviserne og opgave med at skrive om unge og karriere. Jeg griner kækt og siger, hun da bare kan komme an.
Jooo.. kommer det fra K, der indrømmer, at det har hun faktisk allerede foreslået.
Men...
Den benhårde respons fra lillesøster er, at vi altså ikke er målgruppen. Det er unge.
Og?
Ok...
Nå....
Jamen så...

Velsignelser og bløde morgener

Vejlederen gav i sidste øjeblik sin godkendelse til en drastisk pensumændring, som jeg for en sikkerhedsskyld søgte velsignelse til i stedet for at satse på tilgivelsen, når det var for sent i bedømmelsen. Den fik jeg så til morgen. Meget heldigt, da opgaven ligger klar til print, og jeg har alt andet end tænkt mig at bruge dagen på at skrive en ny opgave om mine praktikerfaringer i det organisationspsykologiske univers.
Dagens sitrer af gode sager. Eller også er det mig, der gør det.
Vågnede op med en meget blød fornemmelse. Da jeg vågnede lidt mere var forklaringen lige for næsen af mig i form af misser, der puttede sin snude ind til min. Min sjæl hvad vil du mer´?
I hvert fald er det en meget varm og hengiven måde at vågne på til en ny dag på, som lokker med så meget godt.
I aften har jeg inviteret yndlings K i Skuespilhuset, hvor jeg igen var heldig - fik de sidste billetter til at opleve Jens Albinus på en europapalle med Primo Levis "Hvis dette er et menneske". Jeg har hang til hendes gode selskab, Albinus og til Levis eksistens-spot on.
Det er, som det altid er her - jeg vil hellere overspringe med ord om velsignelser og bløde morgener, end jeg vil læse korrektur og oprette indholdsfortegnelse. Og det er jeg egentlig meget tilfreds med. Det er trods alt velsignelser og bløde morgener, der nu snart har fået mig gennem to studiers indholdsfortegnelser.
Sender lidt blød, sen morgenkarma ud, der er nok til alle!

Tråd

Jeg har ikke nogle akutte ideer liggende på bordet, så egentlig er det ikke fordi, jeg lige mangler denne særlige orange tråd, og den gule har jeg flere af pga. min svaghed for syregrøngule sager. Alligevel måtte jeg købe en frysepose fuld af trådruller i genbrug forleden. Ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg pludselig så, hvor smukke de egentlig er i sig selv?

Dagens gule tårn

Nørrebroparkens gule lyspunkt

Sniger

Hør suset/hør suset/det kalder på dig nu/ja/det kalder på dig nu...

Hvad i alverden er det for en dansk popmelodi af en sang, der pludselig sniger sig ind på min tunge og tager den med ud i sang?
Lur mig om ikke det er noget så Krebsk som Poul eller lignende. Må hellere gå i seng. Skulle jo nødigt falde helt til danskpoppatten på vej ind i en ny uge.

Elementær spejderkundskab og 3. gang

Måske er det hverken lykkens eller idiotens gang, den 3.
Måske er det bare nogle gange den ekstra koldbøtte, som skal til, for at få bagagen til at falde på plads og ligge bedre, så den er til at bære med sig..?
Jeg tror det, hanker op i mig og rygsækken endnu engang og tænker på, hvordan jeg garanteret kunne få et duelighedstegn til spejderskjorten for denne knivskarpe søndagsindsigt i, hvordan tunge ting skal pakkes, så de er lettest at bære.

Dagens Tårn

Et hurtigt scroll ned over mine fotostabler afslører, at jeg har et eller andet med tårne. På én eller anden måde fanger de min opmærksomhed og min linse ganske tit. Og man behøver ikke være psykolog for straks at glide ud af et freudiansk sidespor - men lad det bare være, hvad det er - dagens tårn. Og dagens er mit absolut yndlings ét af slagsen af AJ i Århus.

Lovefool

Måske er
3. gang lykkens.
Måske er det idiotens.

Sidste smukke mulighed i 2010

Mig mig mig

Det kan være så trættende og død-uinspirerende at læse folks beskrivelser af sig selv - og så kan det være alt andet. Som f. eks denne skønne tekst af og om Henriette E. Møller. Læs den!
mig-mig-mig
Jeg må vist have fat i hendes roman Jelne, hvis hun skriver romaner, som hun skriver præsentationer.

Det blir´ vildt godt!

Så er det speciale klaret og fremtiden med - sådan i store træk og på en serviet over kaffen med Mette på The Coffee Collective. Vi har hele tiden prioriteret processen over indholdet, idet vi egentligt har forskellige psykofaglige interesse- og kompetenceområder - men også en tendens til at supplere hinanden ret heldigt, alt imens vi har en fest. Nu er festen pludselig skudt igang, og vi kan dårligt vente med at tage hul på den og fremtiden! Og så gør det jo ikke noget, hvis vi kan redde lidt af verden samtidigt med, at vi muligvis rammer en jobåre....

Smukkere end smuk

Det er som det altid er. Jeg bliver syg, når jeg skal læse til eksamen. Og når jeg skal læse til eksamen og ligger i sengen, så bliver det til en god del overspring. Hurra for det, for dermed lykkedes det mig at spore de skønneste strikflydere, som jeg havde set et billede af i et eller andet magasin i en eller anden bar, hvor jeg kom til at snige mig til et dårligt billede...

Men nu er de lokaliseret, og jeg ved nu allerede en del mere om, hvad jeg drømmer om.
Nu er problemet bare, at drømmen nu er udvidet til at inkludere diverse lyskunster, som dette Tel-Avivske designgalleri også på smukkeste vis rummer. Om ikke andet så tjek siden bare for dens utrolige skønhed Aquagallery
Imens drømmer jeg videre om både at strikke, lave lamper og allermest bare til at skulle indrette mit livssted et sted i verden, når psykologi, business og liv går op i en højere enhed.

Egen morgenmedicin

Jeg er egentlig mentalt fuldstændig indstillet og moden til at hoppe i alle de små lette sager, som mit ny-indrettede garderobeskab diskret men lækkert opfordrer mig til. Og på skofronten venter både det ene og det andet par på at blive budt op. Jeg har endda glemt min elskede lavendelfarvede uldfrakke i Nørre Snede.
Med andre ord - jeg er alt andet end klar til at vågne op til en morgen, hvor ghettoen igen er indhyllet i hvirvlende snemasser.
Men det er den så. Og hvis jeg følger kalenderen i stedet for instinktet, så er der teoretisk mulighed for endnu 3 måneders morgener, hvor boots vinder over ballerinaer i en alt endet end fair sten-saks-papir.
Så her kl 6.18 ser jeg ikke anden mulighed end faktisk at gøre, som jeg prædiker - at lade det være, som det er. Her til morgen virker den højt besungne mindfulness bare lidt som noget, der ikke gælder mig og vintermorgener. Men men, så har jeg nok bare ikke praktiseret nok. Og dagens snefygning og mangel på anledning til at gå i dem her

eller dem her

er sikkert bare endnu en mulighed for at kultivere den mindfulness, som jeg ellers besynger så højt - især i teoretiske opgaver og i øjeblikke af sweet bliss.
Men nu gør jeg det så. Retter opmærksomheden på det, som er. Her og nu. Og det er sne. Kulde. Og utroligt smukke morgener som den her, der vågnede med mig hjemme hos de gamle i julen.
Og hvis opmærksomheden er vågen og virkelig bliver i detaljenså er det som om, at selv vintermorgener er nemmere at være i, som de er. Med fuld accept og sneboots.

Deida

"Love is something you do, not something you fall into or out of. Love is something that you practice, like playing tennis or the violin, not something you happen to feel or not. If you are waiting to feel love, in passionate sex or safe conversation, you are making a mistake. Love is an action that you do–and when you do it, you feel it. When you are loving, others find you lovable. Love is an action you can practice."

Benny fra den gode side

Kærlighed uden kødelighed,
lyster og levende vægt -
er helheden uden helhed,
livshorisonten defekt

Kærlighed uden elskov,
ømhed og hjertets lyrik -
er misbrug af ædle organer,
ørkesløs akrobatik

Giv den et menneskeligt spektrum,
farverigt, ubrudt og bredt,
Kærlighed uden Kærlighed
det er lisom for lidt

FANDEN FOR FANDEN

Bare synet af dybet kan gøre mig beruset, et sug i maven og lyden af bruset, i drømme som den vil jeg knuse min afstand mod din