Monday, February 21, 2011

Op. Afsted.


Sidder over morgengrøden og overvejer, om det ikke er brud på en eller anden overset menneskerettighedskonvention at forlange, at vækkeuret skal ringe og adlydes kl. 04.40.
Overvejelserne afbrydes af undren over, at TV2 sender på det her tidspunkt, hvor det faktisk i min boligforening er forbudt at tage et brusebad af hensyn til naboernes nattesøvn. Jeg priser min sommetider autistiske tendens til at lægge tøj frem aftenen før en morgen, jeg ikke kan overskue. Ellers var jeg helt sikkert aldrig kommet ud af døren til tiden i andet end øko pyjamas og bærbar. Og vigtigst af alt - jeg er vågen nok til at vide, at nu ikke er tidspunktet at tage jobbet eller livet som sådan op til overvejelse.
God morgen og masser af medfølelse til alle dem, der altid skal på arbejde her midt om natten.

No comments:

Followers