Tog mig selv i et "for helvede", der var mere højlydt end tiltænkt hen over kaffen i formiddags. Det udløste dog kun smil omkring mig. Sagen er, at jeg har bevæget mig ud over min comfortzone. Ikke fordi det er søndag og dermed potentielt og bibelsk set helligdag og ikke dagen at tilbringe i bøgerne på læsesalen. Jeg er på dybt vand og jeg er selv ude om det. Som altid. Altid skal jeg kaste mig over noget, jeg ikke ved noget om, i stedet for den sikre med at vælge velkendt fokus til en eksamen. Denne gang er det så det lille fikse spørgsmål om forholdet mellem sjæl og krop, som jeg har valgt lige at gøre rede for...
Dét i sig selv er i følge min venlige vejleder et vældigt godt emne for 4 ph.D-projekter. Men det slår mig nu ikke ud. Det er mere det, at jeg nu sidder i smertefysiologi til halsen og dermed frivilligt har udsat mig for et smerteligt gensyn med neuro- og kogni-land af GABA, Nucleus Raphe Magnus og lignende koder, der stadig minder mig om første dag, jeg skulle læse hebraisk!
Hvor f.. sidder Baghornet? Og hvordan kommer jeg derfra og så til at tale om spændningshovedpine og Acceptance and Commitment Therapy i min mundtlige eksamen?
Det vil tiden måske vise. I mellemtiden håber jeg at blive klogere på springet mellem sjæl og krop, og jeg lover at rapportere, hvis der kommer nyt i sagen.
3 comments:
Sikke et spændende emne du har kastet dig over i dit ph.d.-projekt! Pøj pøj med din mundtlige eksamen, Dot :-)
Uha, jeg føler med dig. Jeg er stadig usikker på om jeg nogensinde bliver rustet til sådan en omgang.. GOD FORNØJELSE :)
Rolig nu - det er bare en kandidateksamen ;-)
Post a Comment