Tuesday, January 24, 2012

Det bedste er

At ringe til Farmor og høre hende sige med eftertryk Ja, jeg har det så godt i samme omgang, som hun ønskede mig til lykke med den nye prinsesse, som jeg så ikke anede noget om.
At få bukserne så meget til at sidde fast i cykelkæden, at jeg et øjeblik overvejede at smide dem midt på Nørrebrogade, for at slippe fra cyklen og komme så meget til at grine midt i det hele, at jeg var ved at vælte ovenpå cyklen, inden jeg fik flået bukserne fri.
At jeg var den eneste på gaden, der så komikken.
At specialemakkeren og jeg sidder med noget, der ligner en analyse til specialet en måned før deadline og muntrer os med at gå op i ordenes små nuancer og hinandens særheder.
At Miss ligger i ske og spinder og minder mig om fuldstændig hengivelse og nydelse.
At min nye ayurvediske massør kyssede sin kæreste, så jeg kunne høre det i venteværelset.
At jeg ikke kan finde ud af, hvad der var det bedste, er det bedste for mig idag.

No comments:

Followers