Evnen til at rumme sig selv

Specialet, som i disse dage er på vej, handler om dialog. Vi ser på, hvilke dialoger teenagere har med sig selv og de andre. Nogle gange er der dialoger med en masse stemmer, og andre gange er der monologer, der lukker munden på alle de andre. I følge teorien om det dialogiske selv, er der mulighed for udvikling i dialoger, mens monologer låser os fast.
Teorien peger på, at for at vi kan være i dialog med andre og verden, må vi som udgangspunkt kunne være i dialog med os selv.
Med andre ord - evnen til at rumme sig selv uden at lukke munden på de mørke, voldsomme og upassende stemmer er vigtig for at kunne være i dialog med de andre.
Verden sukker efter dialog, såvidt jeg ser. I følge teoretikerne omkring mig lige nu, er det bare at begynde med sig selv her-og-nu. Således en hilsen fra specialebunkeren og den hollandske Hubert Hermans:

”It is our conviction that fundamental differences in an intensely interconnected world society not only require dialogical relationships between people to create a world that is liveable in but also a self that has developed the capacity to deal with its own differences, contrasts, tensions, and uncertainties” (Cooper & Hermans 2007)