I alt for blødt tøj/alt for langt, kort hår stod jeg i køkkenet og havde blot lige forladt specialehulen for at hente nye chokoladeforsyninger. I køkkenet sidder I´m-so-busy-organizing-the-fashion week-roomien og veninden med røde læber/mørke negle/Acne/Givenchy/Chardonnay - klar til at tage byen med skarp attitude igen.
Adspurgt hvordan specialet skrider frem, deler jeg glæden over at pusle detaljer i analysen. De overvejer højlydt, hvordan jeg kan være så non-stressed med det speciale? Og hvorfor jeg altid er så calm?
Jeg nåede ikke selv andet end at tilslutte mig overraskelsen over, at specialet er sådan en fest, før de konkluderede, at det muligvis kunne ha´ noget at gøre med alt det der yoga og meditation...
Could be...
Nu jeg havde fashionistaens flyvske opmærksomhed, fik jeg booket mig og mit bugnende klæde/skoskab ind i hendes fremtid, hvor hun indvilligede i at ryste min styling, der på en eller anden måde har sat sig fast et par år og stilskift tilbage.
Det skete dog ikke uden en del piven over, hvordan hun altid falder igennem overfor all the well dress danish people -
Ja tak, så var det så min tur til konkludere på data og bede hende se i spejlet. Hun kvitterede med samme svada til mig.
Og sådan er der så meget.
Det skader aldrig at veksle et par ord i køkkenet, se sig i spejlet og sige det pæne, man tænker.
No comments:
Post a Comment