Wednesday, January 25, 2012

Man gør det

Det bedste er at opdage, når man gør det igen. Dét der, man i den grad skulle lade være med. Så er man i det mindste vågen og kan stoppe det. Men hvordan stoppe et mønster, der sidder på rygraden til bevidstløshed?
Spørgsmålet har jeg hørt en del - inklusive mig selv - pive til Hanne Hostrup, the grand old lady indenfor gestaltterapi i Danmark, og hver gang var svaret det samme til den klynkende, der netop havde opdaget en indsigt om, at noget skulle stoppes, og som deri så en fuldstændig umulig opgave foran sig.
Hvordan man stopper? Man gør det. Stopper.
Ikke så meget pis.
Gør det. Stop.
Dén pointe holdt mig vågen i nat.
Så jeg lader være, alt hvad jeg kan. Stopper et mønster, som pludselig stod skrevet i neon under en dejlig kaffe med en ven igår. Godt jeg opdagede det. Pyh.
Så langt så godt.

(Mikael Kvium)

3 comments:

Katrine/häklenfelt said...

Jeg er da overhovedet ikke nysgerrig nu ;)

Dot said...

På hvordan man gør eller hvad?

Hanne said...

Tak for stoptilladelsen;)
Det er jo så enkelt og forbandet svært det er.

Followers