I virkeligheden skulle man altid binde sin cykel ind i balloner, når det er gråt og grimt som søndagen i går. Har man glemt, hvordan man fejrer, er det også altid en god start. Og skulle man have problemer med at tiltrække sig opmærksomheden fra de hippe Nørrebrodrenge, virker ballonstrategien også - jeg høstede mange dejlige smil på vejen gennem Nørrebroparken, mens jeg styrede både cykel, snestorm, ballonsky, kamera og attitude.

Og frem kom jeg - til en traumatisk lækker kage. Eva har netop afleveret psykologisk speciale om PTSD og har en ret veludviklet humor og kagefetich også.

Og hvis nogen var i tvivl, trak hun sit historiske perspektiv tilbage til Napoleons soldater..

..og udnævnte mig til fanfareveninden med hovedansvar for at sætte ind med fejring, når der skal fejres, så derfor ballonerne og discokuglerne i ørerne til trods for, at de sjældent er 1.valget søndag eftermiddage...

Jeg tager min opgave alvorligt og har balloner og fejringer nok i ærmet til, at foråret bliver en fest. Hurra!
2 comments:
Lækker kage... og frisure i øvrigt :)
Ja Eva kom også netop fra frisøren! Min fritz er jeg-bor-i-speciale-hulen-træk-den-bare-en-måned-mere stilen ;-)
Post a Comment