Saturday, January 10, 2009

Pause III - Framework

It could appear from previous posts, that I´m never pausing. That´s far from the idle truth. What is going on is a familiar fight against black/white.
The point is, that to prevent me polarizing into pausing all over - structures are needed.
I´ve finally figured the problem - I am awfully rebellious when it comes to anything rhyming with limits and boxes.
Phobic in fact. The fear of them being too tight makes me act as a destroying teenager at that point. I guess it´s time to grow up.
To recognize that frames can be good, especially since I am the one to draw the lines.
To calm down and realize structure not as the end of life but maybe as a way to give space to both pausing and productivity.
Better late than never, I guess.

2 comments:

Anonymous said...

Jeg valgte den modsatte - og ikke mindre livsbegrænsende - strategi: At sætte grænser, bygge mure, lægge afstand. Lukke af og ude.

Jeg skreg til verden om at komme nærmere,så jeg kunne afvise den. For således at føle, at jeg svigtede fremfor at blive svigtet. At afvise for ikke at blive afvist.

Desværre har det vist sig, at den eneste jeg for alvor svigtede, for alvor afviste, var mig selv.

Bad luck :-(

Men hver dag er jo en ny begyndese. Er der nogen, der har sagt. Tror jeg. Måske? ;-)

Dot said...

Ja! Heldigvis er der vist lige så mange begyndelser, som der er tossede strategier, der ikke virker mere - så hep!

Followers